American Style IPA Ørbæk Bryggeri |
Aromaen gør ikke så meget væsen af sig, men er sådan set udemærket. Der er duft af malt, korn, en anelse karamel og der er en lav bitterhed, med duft af gran og citrus. I smagen er der også malt og karamel, hvilket er med til at give en udemærket mundfylde. Det er lige før det bliver for meget med karamellen, men det opvejes af, at bitterheden faktisk er ganske fin. Bitterheden kommer ligesom snigende i eftersmagen, så der ender med at være en god smag af citrus og gran. Jeg har lidt svært at se hvordan dette er en amerikansk IPA, men det er da bestemt en IPA, og af en supermarkedsøl har den en ganske fin smag og bitterhed.
Jeg giver American Style IPA fra Ørbæk en samlet karakter på 7,5 ud af 10.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar