På
Indslev Bryggeri laver Stefan Peder Stadler nogle rigtigt fine hvedeøl. Jeg har tidligere anmeldt deres klassiske hvedeøl
Svane Hvede, deres jule- og påskehvedeøl, samt den mere specielle
Hvede IPA, Dagens hovedperson er også en lidt usædvanlig øl, nemlig deres Sort Hvede, som Indslev har brygget i over 10 år.
|
Sort Hvede
Indslev Bryggeri |
Sort Hvede er en flot øl på 6,5% alk, med et tæt lysebrunt skum som holder længe. Det er en stout, men den er brygget med 50% hvedemalt, så den har aroma af brændt malt, kaffe og chokolade, men også lidt duft af hvede og frugt estere. I smagen giver det en fin cremet fylde, hvor hvede frugtigheden ligger i baggrunden bag smagen af brændt malt, kaffe og en anelse røg. Der er også en fin smag af chokolade som specielt er tydelig i eftersmagen, og måske endda lidt smag af lakrids.
Jeg synes at Sort Hvede er en rigtigt fin øl. Den er blød og lækker, men har samtidigt en dejligt mørk og røget smag. Jeg giver den en samlet karakter på 7 ud af 10.
I jagten på de vilde øloplevelser, glemmer man nogle gange at nyde de øl som er lige for næsen af en. Øllene fra Indslev fås i de fleste supermarkeder, forholdsvis billigt, og er næsten alle rigtigt fine.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar