Founders Brewing Copenhagen Beer Celebration 2013 |
skuffet over deres øl. Der var da heldigvis også gode overraskelser, bla. Founders Brewing fra Michigan. Founders har eksiteret i nogle år, men det var først da de begyndte at give deres øl noget kant, at de rigtigt fik success, og de sidste 4 år har bryggeriet ligget blandt top 4 på Ratebeer.
Breakfast Stout er en flot kaffesort porter på 8,3% al. Etiketten forestiller et barn som spiser Stout til morgenmad, og da det naturligvis er for meget for svenskerne, havde Bishops Arms overklistret etiketten med et stort navneskilt. Ak ja, det er hårdt at være et frisindet land.
Aromaen er utroligt god, med duft af kaffe, brændt malt, røg, lidt chokolade og en ret stor bitterhed i baggrunden. Jeg kan desværre ikke lide kaffe, men når de ligefrem skriver på etiketten at man skal være kaffe elsker for virkeligt at værdsætte øllen, så må man jo bide det i sig. Det er hårdt at være ølentusiast ;)
Jeg synes at smagen var utroligt god, med en god sødme og bitterhed, som sammen med smag af kaffe, brændt malt og chokolade, gav en rigtig god mundfylde, og en meget lang eftersmag. I eftersmagen var der ret meget smag af røg og kaffe, og det var desværre lige ved at blive for meget for mig. Men kaffe elskere vil sikkert synes at det er skønt.
Jeg synes at Breakfast Stout er en rigtig god øl, med masser af smag og fylde. Perfekt til børnenes morgen mad. Jeg gav den en karakter på 9/10.
Det er en skam, at amerikanske øl er så forfærdeligt dyre herhjemme. Hvis jeg skal give 100,- for en øl, så skal jeg altså først være helt sikker på at jeg kan lide den. På Bishops Arms var den naturligvis endnu dyrere, men det hjalp selvfølgeligt lidt at det var i svenske kroner. Og det var bestemt en dejlig øl.
Lyder som en øl lige for mig: mørk, chokolade, kaffe og lidt røg. ;-)
SvarSlet