03 januar 2012

Frogs Rosebeer - italiensk hvedeøl med et twist!

Jeg håber at I havde en god nytårsaften, og at tømmermændene er ved at lette. Jeg synes at det tager længere og længere tid at blive helt frisk, men nu fylder jeg også 40 år om små 14 dage :) Til middagen nytårsaften droppede jeg den obligatoriske hvidvin, og drak istedet en frisk hvedeøl til forretten, og det var rigtigt godt.

Frogs Rosebeer
Cascina Baricchii
Frogs Rosebeer er en hvedeøl brygget af Cascina Baricchii. Det er en italiensk vinbonde, som er hoppet med på den øl-bøge som skyller ind over støvle landet. De har brygget en klassisk hvedeøl, og iblandet 5% rosevin... man er vel vinbonde...
Det er en flot gylden øl på 6,5% alc, med et tæt hvidt skum, som hurtigt forsvandt. Jeg synes at øllens aroma var rigtig god. Der var en god frisk duft af hvede, blomster, og lidt hvidvins syrlighed.
Jeg syntes også at smagen var rigtig god. Der var en mellem sødme, lidt bitterhed, og også mellem syrlighed. Det var som en god sødlig hvedeøl, bare med lidt ekstra friskhed. Vinsmagen var på ingen måde dominerende, men gav bare lidt ekstra liv til øllen. Jeg syntes at det var en glimrende øl, og til den ferske laks vi fik til forret, gik den fortrinligt.
Jeg gav Frogs Rosebeer en karakter på 8,5 ud af 10.

Jeg har hørt meget godt om italiensk øl, og fandt denne sjove øl, ved at gå ind i en forretning på Christianshavn som sælger italiensk vin og delikatesser, og spørge om de havde nogen øl. Ved et mirakel havde de denne Frogs Rosebeer. Ekspedienten lød selv lidt betænkelig over øl/rosevin idéen, og det blev jeg også da jeg så at den kostede over 100 kr... Men det viste sig jo heldigvis at være en rigtig god øl. Nogen gange må man tage nogle chancer, både i livet og i øl...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar