01 december 2019

1. Advent 2019 - Juleklassikere

Nu har vi altså jul igen, det lader sig ikke skjule. Ah, denne skønne tid på året, hvor det er for koldt og mørkt til at lave andet end at nyde sin øl-hobby. En god siddeplads, fred og ro, og en god øl. Det er slet ikke så ringe.
Jeg vil i anledning af 1. advent vende tilbage til 2 gamle juleøls kendinge, for at se hvordan det står til med dem. For det første Carlsberg Jacobsen Golden Naked Christmas Ale, og derefter den årlige fornyelse fra Willemoes Jul.

Jeg anmeldte først Golden Naked Christmas i julen 2011.  Jeg syntes dengang at både smag og aroma var rigtig god, som en god, halvfyldig, afbalanceret øl, med fine krydderier, kanel og humle og jeg gav den en karakter på 8 ud af 10.
Desværre synes jeg at udgaven fra i år kun er en skygge af den gamle øl. Den brygges nu på det kæmpe industribryggeri i Fredericia, hvor de jo f.eks. må bruge specielle udgaver af gær, for at den skal kunne holde til trykket i deres gigantiske gæringstanke. Der er ikke meget tilbage af balancen, hverken smag eller aroma er nu videre interessante, og den sveskejuice som førhen gav sødme og dybde er pist forsvundet. Til gengæld er øllen blevet billigere. Suk. jeg vil give Golden Naked Christmas Ale fra 2019 en karakter på 6/10.

Bryggeriet Vestfyen laver hvert år en ny øl i Wllemoes Jul serien. 2019 udgaven er en dobbeltbock som har lagret 6 måneder og er tilsat Christmas Rum fra A.H. Riise. Man må da sige at brygmester Christoph Behnke gør noget ud af det.
Willemoes Jul 2019
Willemoes Jul 2019 er en klar nøddebrun øl på hele 10,5% alk. Så der er ligesom lagt i kakkelovnen. Aromaen har en mild duft af rom og frugt, en fin bitterhed, samt en anelse duft af træ eller vanillie. Der er noget let krydret, som jeg vil tro stammer fra rommen, hvilket også mærkes i smagen. Der er også smag af karamel, lidt træ og vanillie, samt en ganske ok lav bitterhed. Eftersmagen er rigtigt lækker, med karamel, ristet malt og en tydelig smag af krydret rom.
Øllen er forholdvis sødlig, men det er vel ikke så mærkeligt nar den er på 10,5% alk og tilsat rom, så jeg tror at det er en øl som ville egne sig godt til at blive lagret et par år. Så vil den blive mere balanceret og få en lidt dybere smag. Jeg vil se om jeg kan finde plads til et par flasker i kælderen. Eller måske skulle jeg først se at få drukket de 3-4 gamle årgange af Willemoes Jul som jeg har på lager :)
Jeg synes at Willemoes Jul 2019 er en rigtig lækker øl, som ville passe rigtigt godt til andestegen, så jeg giver den en karakter på 8 ud af 10.

Glædelig første advent :)

01 august 2019

IPA dag 2019

Denne første torsdag i august er det IPA dag, #ipaday.
Jeg har skrevet om IPA'er  på denne dag de sidste 8 år, og selvom det ikke bliver til så meget på Højt Skummende for tiden, synes jeg da ikke at I skal snydes for lidt IPA snak i dagens anledning.

De sidste par år har de uklare, hazy, IPA'er domineret, og bryggerierne, også i Danmark, har sprøjtet endeløse varianter af NEIPA'er ud.
Nu virker det heldigvis til at skuden er vendt, og der skal igen lidt mere til at skabe en god øl, end at den smager af frugt-juice. En god ting er der dog kommet ud af haze-bølgen, efter min mening, nemlig at det ikke længere ses som en fejl hvis en IPA er uklar. En godt bitter IPA med masser af humlesmag, må gerne være uklar.

Hos Beer Here  har Christian Skovdal også lavet hazy øl, men det er stadigt de gode gamle amerikanske IPA'er hvor Christian er den gamle mester. Den danske IPA's godfather, sidder nu på Bornholm og brygger hans IPA'er, som var det stadigt 2005. Respekt.
Jeg anmeldte hans HopFix til IPA dag i 2011, og det er stadigt en skønt bitter IPA.

Selv Bøgedal har for nyligt brygget en IPA. Den er rund, velsmagende og lækker, og uventet bitter af en øl fra den brændefyrede brygkedel på Bøgedal.
Jeg synes at det viser, at der stadigt er håb for den gode gamle IPA, og nye muligheder for velsmag.

Jeg håber at du også har fundet lidt godt til glasset, og nyder denne skønne IPA dag.
Du kan se mine gamle #ipaday anmeldelser her.

21 maj 2019

Forventninger til Ølfestivallen 2019

Ølfestivallen 2019

Om et par dage starter årets store Ølfestival i Lokomotivværkstedet.
Jeg har kigget lidt i programmet, for at se hvem jeg skal besøge. Det er umuligt at nå at smage alle de gode øl på Ølfestivallen, men jeg har samlet en lille liste med ting jeg synes at du ikke må gå glip af.

  • Alefarm er et af danmarks for tiden bedste bryggerier. Jeg ved ikke hvilke øl de medbringer, men jeg vil anbefale at besøge dem.
  • Årets hattrick vinder Amager Bryghus er tilbage på Ølfestivallen med egen stand og 20 fadøl. Det må du ikke gå glip af. 
  • Broaden & Build er ny på festivallen. Det er ny vild gourmetøl, så det skal helt sikkert smages.
  • Det Fri Øl har egen stand, med øl fra flere af deres medlemmer. Jeg er stor fan af de frie og uafhængige bryggerier, og skal forbi og have en snak med dem.
  • Der er fuld drøn på Fanø Bryghus, med nye spændende øl fra brygger Steve Rold, og med en stor udvidelse af bryggeriet. Det er gode sager.
  • Hos Søgaard Bryghus kan man også smage øl fra deres Two Face mærke. Deres øl er svære at skaffe her ovre på Djævleøen, så jeg skal smage et par stykker nu hvor chancen byder sig.
  • Herodes og håndbryggerne skal jeg helt sikkert forbi et par gange. Sidste år fik jeg festivallens, og hele årets bedste øl hos Martin Klausen på Herodes stand.
  • To Øl har egen stand i år. De er ved at bygge et stort bryggeri i Svinninge, som vil gøre det nemmetre for os at få fingre i deres øl. De er, som altid, vilde.
  • Åben er et nyt og friskt bryggeri Jeg har ikke smagt ret mange af deres øl, så det tror jeg at jeg skal have gjort noget ved.
Programmet for årets Ølfestival kan ses på Ølfestival.dk, hvor man kan se udstillerne og en oversigt over de mange arrangementer og rundvisninger på festivallen. 
Jeg er på Ølfestivallen lørdag, og glæder mig til at få en snak og en god øl.

12 marts 2019

Øl på Whiskey fade fra Amager Bryghus

På Amager Bryghus har de i flere omgange eksperimenteret med øl lagret på whisky fade. Deres nyeste er en serie på 4 forskellige øl, som har lagret på træfade fra 4 forskellige skotske whiskyer. De  kalder serien for Wicked Tales of Scotland, og det er kræs for whisky elskere.

Her får I en anmeldelse af de første 2, og letteste af øllene. Det er Red Cap, en skotsk Wee Heavy øl lagret på tønder fra Auchentoshan, samt The Black Cat, en Baltic Porter som har lagret på whisky tønder fra Bowmore. Hold da ferie.

Red Cap fra Amager Bryghus
Red Cap
Amager Bryghus
Red Cap er en kastaniebrun Wee Heavy øl på 9,5% alk. En Wee Heavy er en stærk skotsk øl, hvor malt smagen spiller hovedrollen, og Red Cap har da også en god smag af malt og karamel.
I aromaen er der også en tydelig duft af whisky, træ og lidt vanillie. Smagen har karamel, alkohol, whisky, træ, brændt karamel, og en fin bitterhed som i eftersmagen går hen og bliver helt kaffe agtig.
Jeg er normalt ikke så vild med Wee Heavy øl med whisky smag, da jeg synes at whiskyen bliver meget gennemtrængende, men her synes jeg er der er en rigtig god balance. Man kan tydelígt smage whiskyen, så meget at jeg tror at whisky-kendere vil kunne genkende Auchentoshan whiskyen, men der er stadigt en fin dybde og balance.
Jeg giver Red Cap en karakter på 8 ud af 10.

I The Black Cat er whisky smagen også
The Black Cat fra Amager Bryghus
The Black Cat
Amager Bryghus
tydelig, men heller ikke her er den for dominerende. Katten er en flot kaffesort Porter på 10% alk., naturligvis med en flot tegnet etikette fra Simon Hartvig og en skør historie fra Henrik Papsø.
Det er meget populært at give whisky smag til kraftige Stouts, men jeg tror at det er første gang at jeg har smagt det i en Baltisk Porter. Forskellen er her, at porteren er mere tør og har en tydelig smag af lakrids, hvilket jeg synes giver en mere ren eller skarp smag, som får en ekstra tand af den fine baggrundssmag af røget whisky og træ. Jeg synes at det er en virkeligt lækker øl. Som en luksusudgave af en Limfjordsporter.
Jeg giver The Black Cat en karakter på 9,5 ud af 10.

Jeg er ikke helt voksen nok til at drikke whisky rent, men når det som her blot er smagsgiver til øl, så er jeg ret vild med smagen. Jeg glæder mig meget til at smage de sidste 2 øl i Wicked Tales serien, men da de er på 11 og 12% alk, skal jeg lige mande mig op en dag, før de kommer i glasset.
Tusind tak til Amager Bryghus og Boxbeer, for at sende mig smagsprøver på denne skønne serie af øl :)

10 februar 2019

Full Danish Breakfast - Morgenmad's Stout fra Fanø Bryghus

De laver mange lækre øl på Fanø Bryghus. Som jeg skrev i min ølanmeldelse af den skønne Imperial Fanø Forår, har nogle af verdens bryggere arbejdet på Fanø Bryghus, og sat deres præg på bryggeriet. Den nuværende brygmester på Fanø er amerikaneren Steve Rold. Steve har læst på Siebel Institute, hvor Mike Murphy også har læst, og var tidligere brygger på Free State Brewing i Kansas.

Full Danish Breakfast stout fra Fanø Bryghus
Full Fanish Breakfast
Fanø Bryghus
Det er desværre sjældent at jeg finder øl fra Fanø i mine lokale ølbutikker, men jeg har været så heldig at bryggeriet selv har sendt mig et par af deres nyere øl, så jeg kan smage på sagerne. Her får i en anmeldelse af den første af dem, deres Full Danish Breakfast stout.

Den klassiske danske morgenmad er ifølge Fanø en omgang havregryn med sukker og en kop kaffe, så denne fine kombo er Full Danish Breakfast brygget med.
Det er en flot kaffesort øl på 5,5% alk, med et tæt lysebrunt skum som forholdsvis hurtigt forsvinder. Aromaen er overraskende let, men måske har jeg bare serveret øllen lidt for koldt. Der er lidt duft af kaffe og bitter chokolade, samt en blød krydret aroma af brændt malt og nødder.
Smagen er fint dyb af en øl på kun 5,5% alk. Der er smag af kaffe, brændt karamel, bitter  chokolade og en ganske fin bitterhed, som bliver hængende i en dejligt lang eftersmag.
Jeg tænkte at Full Breakfast måske var tilsat lactose, for at give den fine fylde, så jeg spurgte Steve Rold. Han fortæller, at der ikke er lactose i opskriften, men at mundfylden kommer fra smag af muscovado sukker, samt en høj mæsketemperatur, hvilket giver flere uforgærbare sukkerstoffer, og en stor andel mørke malte, hvilket giver det samme. Så der er altså en stor restsødme i Full Breakfast. Jeg synes dog ikke at den smager specielt sød, så sødmen må være balanceret af den ristede malt og af bitterhed.
Jeg synes at Full Danish Breakfast er en rigtig lækker øl, specielt af de kun 5,5% alk, så jeg giver den en karakter på 8 ud af 10.

Tak til Fanø Bryghus for den fine øl, og til Steve for at besvare min skøre spørgsmål.