Chimay Triple |
Aromaen er kun ganske svagt bitte, for bitterheden er ikke det primære ved øllen. Det er derimod den skønne duft af frugt, der stammer fra den belgiske gær som øllen er brygget med. Det er en let sødlig aroma, med duft af pære eller melon og en anelse citrus.
Smagen er også dejligt frugtig, men er også let krydret, som af koriander og peber. Der er en lys malt smag, måske en anelse smag af honning, og en fin let bitterhed, som i den halvlange eftersmag bliver ret tydelig. Det er en tør krydret bitterhed, som sammen med en fin lys malt baggrund, samlet giver øllen en lækker dyb smag.
Jeg synes at Chimay Triple er en rigtigt lækker øl, så jeg giver den en karakter på 8 ud af 10.
Dette er ikke en øl for humle-elskere, eller for folk som bare vil have en bælle-øl. Chimay Triple er, som de andre øl fra Chimay, en smagfuld nydeøl. som skal drikkes i en stille stund. Eller nydes til mad, for det egner den dybe smag sig perfekt til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar