Kølsters Tolv Haner |
Der er 12 fadølshaner, på de gamle haner hentet fra Bakken, hvoraf der normalt er 1 hane med hjemmelavet Cider og en med vand, og resten er med de håndbryggede øl fra Kølster Øl & Malt. Øllene serveres i små fine glas, vel ca 25 cl, men til gengæld koster en øl kun 25,- Så bliver man jo helt glad. For et par uger siden anmeldte jeg porteren Kulsvier, og her får I så sommerøllene Rabarber Weisse og Korsknap.
Korsknap Kølster Øl & Malt |
Korsknap er en frisk gylden Ale på 6% alk, med en let bitter aroma af citrus og appelsin. Den er
brygget med urten korsknap, der er et type ukrudt som ofte findes i grøftekanter (samt i min have). Det giver øllen en ganske let duft af urter, og en anelse urte bitterhed i smagen. Det er en rigtigt fin, mild og balanceret øl, med lidt humlesmag af citrus og græs, samt en fin lys maltsmag, som er med til at give en glimrende mundfylde. Eftersmagen er fint citrus frisk og mildt bitter.
Jeg synes at Korsknap er en dejligt frisk og balanceret øl, så jeg giver den en karakter på 7,5.
Jeg synes at Kølsters Tolv Haner er en rigtigt lækker ølbar, som jeg helt sikkert skal besøge igen.
Heldigt for mig at bus 66 kører næsten direkte fra mit arbejde og lige til døren.
Højt Skum !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar