16 juni 2015

Copenhell - Royal Export Pilsner fra Royal Unibrew

Om et par dage starter Copenhell 2015, hvor metalhovederne i 3 dage får deres ører blæst ud af høj musik. Heavy festivallen er sponsoreret af Royal Unibrew, så de har i anledningen omdøbt deres Royal Export til Copenhell. Det er det ikke blevet en bedre øl af.

Copenhell
Royal Unibrew
Det er en klar gylden Pilsner på 5,4% alk, med et tæt hvidt skum som holdt forholdsvis længe.
Aromaen er let bitter, som en standard tysk industri pilsner, med duft af citrus, græs og lidt korn. Der er en let duft af noget som minder om smørsyre, som i tjekkiske pilsnere, men jeg tror at det er fordi der er tilsat citronsyre.
Smagen er helt ok, af en industri pilsner. Der er en fin tysk bitterhed, med citrus og græs smag, men der er absolut intet frisk eller humlet over den, men det er jo heller ikke meningen. Mundfylden er større end i en standard industripilsner, da der er lidt smag af alkohol og smørsyre. Eftersmagen har en fin tør pilsner bitterhed, som dog ikke holder så længe.
Dette er helt klart en øl som er brygget til at blive drukket kold, meget meget kold. Jeg giver den en samlet karakter på 3 ud af 10.

Copenhell øllen er altså bare en helt almindelig 'blå cola'. Øv. Det er langt ude, at den koster 14,95. Men hvad, når musikken spiller gør det jo ikke noget. Og det gør den på Copenhell.... meget, meget højt ;)


2 kommentarer:

  1. ... det er endnu længere ude at den til selve festivalen koster 50,- kr!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da helt ferie. De er ikke kede af det...

      Slet