24 juni 2015

Bryggeriet Frejdahl - Øl designet af Jim Lyngvild

Designeren og mode-kommentatoren Jim Lyngvild, kendt som Modediktatoren i Ekstrabladet, har sammen med Bryggeriet Vestfyen skabt en serie specialøl som hedder Frejdahl. Jim er vild med vikinger, han har bla skrevet flere bøger om vikinger og bor i en vikinge-villa, så øllene er selvfølgeligt med et vikinge tema. De har alle vikinge-navne, og flere af dem er brygget med gamle kornsorter mv.
Jeg smagte et par af øllene på årets Ølfesttival, og syntes faktisk at de var ganske gode. I får her en anmeldelse af den mørke porter Roulv.

Frejdahl på Ølfestival 2015
Roulv er en kulsort Porter på 9% alk, brygget med røgmalt fra Refsvindinge, tilsat Mjød, samt lagret på Bourbon. Jeg ved ikke, om det med at være lagret på bourbon betyder at den ligefrem er laget på træfade hvor der har været bourbon i, men mindre kan jo også gøre det.
Aromaen er let røget, med en god mørk malt duft. Jim Lyngvild har, ud over at have lavet etiketter og taget billeder mv, været med til at bestemme hvordan øllene skulle smage. Vi tog en snak med ham på festivallen, hvor han fortalte, at han gerne ville have lidt røg smag i Roulv, men at det ikke mætte være for meget. Det synes jeg er lykkedes ganske fint, for røgen ligger kun som en baggrund, både i aromaen og i smagen.
Der er en god mørk maltsmag, lidt brændt malt og en smule røg. Det er en fin dyb smag, hvor man kan mærke lidt whiskey, altså bourbon, smag gemt bag den fede mørke malt. Jeg synes faktisk at Roulv minder en hel del om den klassiske Limfjordsporter, bare lidt mere letbenet og med et strejf af whiskey. Det er vel ikke helt skidt.
Jeg synes at Rould er en rigtig god øl, så jeg giver den en samlet karakter på 8 ud af 10.

Jeg kan forstå, at Jim Lyngvild ikke er bange for at sige sin mening om ting, næsten ligegyldigt emnet. At brygmester Christoph Benhke fra Vestfyn har fundet sammen med en fanivoldsk idémand som Jim, synes jeg er helt fint, når nu resultatet er nogle spændende øl.
Jeg hører at Frejdahl øllene kan købes i supermarkeder til 45,-, og jeg glæder mig til at smage resten af serien.

2 kommentarer:

  1. Har da lige købt nogle stykker til 35 kr stykket i Føtex. Glæder mig når jeg læser dine og mange andres kommentare r rundt omkring. Jeg tager chancen og smider 2 af den i men mørke og kølige vinkælder. Nogen bud på hvor længe de skal ligge der. Etiketten siger udløb i 19 men mon ikke de 9 pct. Giver nogle flere års muligheder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      Jo, de burde blive bedre af at ligge lidt i kælderen. Da der i forvejen er smag af både bourbon og røg, er jeg dog ikke sikker på at den skal ligge ret længe, før smagen forandrer sig en del.
      Du må nok prøve dig frem :)
      Vh,

      Slet