Garret Oliver |
Jeg kommer vist heller ikke uden om at fortælle, at jeg fik mulighed for at møde legenden Garret Oliver fra Brooklyn Brewery, hvilket var en stor oplevelse. Han havde lidt gode stærke øl med, og fortalte at Brooklyn er på vej med en nyt Europæisk samarbejdsbryggeri. Det kunne jo være sjovt hvis der kommer et i Danmark.
I løbet af 2014 anmeldte jeg 354 øl, af hvilke jeg skrev om ca de 80 her på bloggen. Det blev til mange gode øl, samt nogle få skuffende. Generelt gider jeg ikke at skrive om dårlige øl, så nogle gange kan det måske, ud fra bloggen, virke som om jeg giver alle øl høje karakterer... men det er altså bare fordi jeg nomalt ikke skriver om de dårlige :)
Sidst på året havde jeg fået opbygget et lidt stort øl-lager, så jeg fik ikke købt så mange juleøl. Jeg nåede dog at smage 25 nye juleøl, og skrive om lidt af dem her.
Tobias fra Brøggeren på Ølfestivalen |
Jeg smagte dog mange andre skønne øl, bla. Brøggerens BirkeStout samt en fadlagret udgave af Herslev's Høøl, hvilke jeg begge smagte på Ølfestivalen.
Det blev også til en hel del gode øl fra Italien. De er midt i en ølrevolution, med masser af nye spændende bryggerier, så vi kommer helt sikkert til at høre mere fra den kant.
I 2014 fandt over 31.000 mennesker vej forbi Højt Skummende, hvilket jeg naturligvis er meget glad for. På Facebook er der nu over 1.000 som synes godt om Højt Skummende, det er den største danske ølblog på Facebook, og jeg er virkeligt glad for de mange gode kommentarer og input som jeg får derfra.
Jeg ønsker jer alle et godt og ølrigt 2015 :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar