Orange Winter Porter St. Eriks |
Aromaen er rigtigt lækker, med duft af lidt røg, brændt malt, en antydning af kaffe, en fin bitterhed, og så lige en antydning af appelsin bag det hele. Heldigvis bliver det ved antydningen, for appelsinskal, det er altså ikke lige mig.
I smagen ligger appelsinen også kun som en antydning i baggrunden, for smagen er fyldt med chokolade, mørk frugt, en god malt smag som er lidt brændt i det, samt en god balanceret sødme. Det er en rigtigt lækker Porter, med en dejlig kraftig smag og en skøn lang eftersmag, hvor smagen af bitter chokolade og appelsin mærkes længe.
Jeg synes at St. Eriks' Orange Winter Porter er en virkeligt lækker øl, den passer lige til min søde tand, så jeg giver den en karakter på 9 ud af 10.
Jeg er stor fan af øllene fra St. Eriks, da jeg synes at de næsten altid har en rigtigt god og balanceret smag. Det er ikke øl med ekstrem dybde eller bitterhed, men gode solide øl som kan nydes en stille stund.
Dem kan jeg godt anbefale :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar