Bo Rino Christiansen fra Far & Søn har, sammen med sin søn, brygget øl i 5 år, og har en helt speciel tilgang til det. Hver øl bliver nemlig brygget ud fra et kunstværk, fx en unik tekst eller en sang, som fader & søn i en 15 min lang brainstorming fortolker, for at tænke sig til hvordan det ville smage hvis det var en øl. Det er blevet til ca. 41 af disse kunstværker, som faktisk har fået støtte fra Statens Kunstfond, hvor bla. tekster af Claus Handverk og Alberte Vinding er blevet fortolket. Øllene bliver typisk præsenteret ved en kunst-event, som fx kan foregå ved at forfatteren læser forskellige af sine tekster, og hvor øllen så smages mens forfatteren læser sin unikke øl-tekst op. Øllene kan derfor ikke købes i ølbutikker, men kun bestillles, som et kunstværk.
Martin Petersen fra ølbloggen Stovt har en fortid/fremtid som musiker og pladeproducer, så hans første øl brygget med Far & Søn blev faktisk brygget ud fra hans sang 'Alt et Alvor', som kommer på en plade senere på året. Denne anmeldelses hovedperson, er brygget efter en række samtaler mellem Martin og Bo om hvordan den perfekte øl skulle være.
Stovt.dk Far & Søn |
Det er en kulsort øl på 10% alk, med et tæt nøddebrunt skum som holdt længe. Aromaen er fint bitter,med duft af tør kaffe, rå lakrids og en antydning af kakao. Det er en rigtig lækker aroma, men det er i selve smagen at øllen virkeligt kommer til sin ret. Den er kraftig som bare pokker, med smag af træ, chokolade, lakrids og en lille dosis røg. Mundfylden er formidabel, og i den lange eftersmag er der røg, lakrids og træ, samt en del alkohol. Alkohol smagen når dog ikke at ødelægge oplevelsen, da det balancerer fint med den kraftige smag.
Jeg synes at Stovt er en virkeligt lækker øl og giver den en karakter på 9 ud af 10.
Hvis denne øl er et typisk for kvaliteten af øllene fra Far & Søn, så glæder jeg mig meget til de kommer til salg i ølbutikkerne.
Øl er ikke bare gud, det er også kunst !
Højt Skum!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar