Mont des Cats |
Øllen har en fint frisk Dubbel aroma, med duft af nødder, malt, lidt karamel, lidt citron og en fin duft af noget blomme-agtig frugt fra den belgiske gær. Der er næsten ingen bitterhed i aromaen, men i smagen synes jeg at der er forholdsvis meget bitterhed af en belgisk Dubbel. Der er smag af citrus, græs, lidt karamel, lidt krydderier, figen og en ganske god frugt/blomme smag fra gæren. Det er en lækker fyldig smag med en halvlang eftersmag, hvor sødmen og det krydrede viger i baggrunden for bitterheden.
Jeg synes at Mont des Cats er en dejligt frisk Dubbel, og giver den en karakter på 8,5 ud af 10.
Som jeg skrev i min anmeldelse af St. Bernadus Abt 12 blev produktionen her også startet af munke fra Mont des Cats, så de har mange gode sager på samvittigheden.
Højt Skum!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar