Arctic Sunstone Amager Bryghus |
Aromaen er rigtig god, med en frugtig humle duft af grape, melon, citron og lidt duft af korn. Der er en rigtig god bitterhed, som heldigvis ikke virker så overvældende som i andre af Amagers øl, fx Christianshavn Pale Ale, men det skyldes måske at der er mindre grape end normalt. I smagen er der citrus, græs, melon, korn og en ananas agtig friskhed. Mundfylden er ikke noget særligt, men eftersmagen er rigtig god og holder den fine humle smag i lang tid.
Jeg synes at Arctic Sunstone er en rigtigt god Pale Ale, med en god frisk humlesmag, og gav den en samlet karakter på 8,5 ud af 10.
Smag og Behag er jo forskellig men øllen får generelt rigtigt gode bedømmelser, bla. på Ratebeer hvor Arctic Sunstone anses som den bedste nye Pale Ale i Europa. Trods lobbyarbejde, bla. fra et par ølbloggere, kom den dog desværre ikke blandt de 10 finalister til Ølentusiasternes afstemning om Årets Ølnyhed. Bedre held næste gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar