Ærø Påske Ale & Randers Påske Øl

Påsken er næsten over os, og sæsonens påske øl er for længst landet.
For ikke at komme endnu en højtid bagud, jeg har stadigt ikke fået drukket alle mine juleøl, er jeg gået i gang med at smage lidt på påsken.

Påske Øl fra Randers Bryghus, er en nøddebrun (eller meget mørkerød) ale på 6%.
Den har en luftigt flødefarvet skum, som holder længe. Duften er ok, af humle og malt. Smagen er udemærket, med en mellem sødme og bitterhed, men eftersmagen holdt ikke længe.
Samlet giver jeg den en karakter på 6,5.

Rise Bryggeri har brygget en Ærø Påske Ale på 5%. Den er flot nøddebrun, men modsat Randers påskeøl er den klar og med meget kulsyre. Skummet var tæt og flødefarvet, og holdt længe. Jeg synes at aromaen var skuffende, nærmest som en classisk pilsner. Smagen var sådan ok, med lidt sødme, men ikke meget bitterhed, og med en kort bitter eftersmag.
Jeg bliver desværre oftest skuffede over Ærø øllene, men det skyldes noget positivt, nemlig at jeg godt kan lide deres øl med valnød. Hver gang jeg køber en anden øl fra Rise Bryggeri, håber jeg derfor på at der vil være noget specielt ved den, men de er desværre altid ret kedelige.
Jeg giver denne Påske Ale en karakter på 5 ud af 10.


Måske er jeg bare ikke rigtigt til påskeøl... og dog, for Paulaner Salvator, som jo regnes for alle påskebrygs moder, er en af mine yndlingsøl. Jeg vil se om jeg kan finde nogle bedre påskeøl end disse 2.

Ølsmagning: Brøckhouse Vintage 2006

Hold da op hvor kan øl smage godt.
Brøckhouse, som jo desværre gik konkurs i 2009, bryggede mange gode øl. Deres juleøl er stadigt min favorit blandt danske juleøl, og jeg har heldigvis nogle stykker på lager. På Københavns Ølfestival i 2010 købte jeg en kasse med gamle Brøckhouse øl, hvilket bestemt var en god investering, og derfra stammer også denne Vintage 2006.

Brøckhouse
Vintage 2006

Brøckhouse Vintage er en øl af typen Barley Wine. Historisk er Barley Wine ikke forskellige fra de engelske Old Ale, som fx Thomas Hardy's Ale, som jo er en temmelig potent lille sag.
Denne Vintage øllen var nøddebrun/teak-farvet, med masser af fine små bobler, og var ret uklar. Jeg har læst anmeldelser af øllen fra 2008 og 2009 hvor øllen var klar, så enten er den blevet mere uklar med alderen, eller også har jeg ikke behandlet den forsigtigt nok.
Skummet var hvidt og cremet, men forsvandt meget hurtigt. Aromaen var skønt vinøs, med lidt gær, og en lidt frugtig duft a la nectarin. Smagen var lidt bitter, lidt krydret og med en flødekaramel agtig sødme. Min kone syntes at smagen var meget bitter, men det synes jeg nu ikke selv. Eftersmagen var meget lang, krydret og sød.
Alt i alt syntes jeg, at det var en skøn vinøs øl. Det er en stærk øl, på 10,1%, med rigtig meget fylde og smag. Jeg gav den en karakter på 9/10.

Jeg har en Vintage 2006 mere på lager, så hvis jeg ellers har tålmodighed til det, vil jeg gemme den 5 år mere. Det kunne være sjovt at se om den kan blive endnu bedre.
En 5 år gammel øl og Rockband på PS3'en, se det var en hyggelig søndag aften :)

Duchesse De Bourgogne

Spontant gærede og andre sure øl, kan være noget af en oplevelse. Den vilde syrlighed kommer tit som et chok første gang man smagen øltypen. Nogle bliver skræmt væk for altid, men de fleste skal lige prøve en til, og lærer langsomt at værdsætte smagen.

Ved brygningen af en spontantgæret, eller vildgæret, øl er der ikke tilsat gær. I stedet gæres øllen af de gærceller og bakterier som er vildt i luften. Der findes 3 grundliggende typer vildgærede øl: Lambic, Gueuze og frugtøl som fx Kriek.
Lambic er den 'rene' spontantgærede øl, der er utroligt frisk men ekstremt sur. For at lave en Gueuze blander man nyt Lambic med Lambic som har lagret lang tid, 1 år eller mere. Det giver en mindre sur øl, med en utrolig levende smag og godt med kuldioxid, nærmest som champagne. Kriek eller lignende er lavet ved, at lagre Lambic'en en tid, og så tilsætte frugt, fx kirsebær i Kriek, hvorved der starter en sekundær gæring. Kriek er mindre sur end Lambic, men er stadigt meget syrlig.
Personligt bryder jeg mig ikke så meget om Lambic, men jeg er ret glad for Gueuze og Kriek.

Duchesse De Bourgogne

Duchesse de Bourgogne brygges af det familieejede Br. Verhaege i Belgien, og er en Gueuze. (rettelse: det er en rød ale, se kommentarerne)
Øllen er lavet ved, at blande øl som har lagret i 18 måneder på træfade, med øl som har lagret i 8 måneder. Resultatet er formidabelt.
Det er en flot rubinrød øl, med et tæt flødefarvet skum, som efterlader fine blonder på glasset. Den har er en skøn duft af blomster, gær og en syrlighed a la surdejsbrød. Smagen er frisk og rund, med lidt sødme, næsten ingen bitterhed og en god frisk syrlighed. Den lange lagring på træfade, giver øllen en vin-agtig smag, men i stedet for vins sure drue smag, er der her en syrlig øl smag... Det er svært at beskrive, men det smager godt. Eftersmagen er kort og syrlig.
Min ven Morten sværger til denne øl, og ikke uden grund. Jeg synes at øllen fx ville være perfekt til en velkomstdrink, i stedet for den billige champagne.
Samlet giver jeg Duchesse De Bourgogne en karakter på 8,5.

Man kan lave mange spændende ting med sur øl, fx har jeg på Ølfestivallen i København i 2008 smagt en kirsebærøl, brygget af Christian Skovdal Andersen, der i sin tid havde Ølfabrikken. Den var vild.
Ja ja, man er vel ølentusiast.

IPA eller Pale Ale?

Hvad er en Pale Ale, og hvornår er den en Indian Pale Ale?
Øl kan deles op i mange forskellige typer, og man kan let blive forvirret over hvad forskellene er. Det gør jeg ihvertfald. Senest da jeg anmeldte Jacobsensens Pale Ale, og undrede mig over hvorfor det ikke er en IPA...
Jeg skrev derfor og spurgte Carlsberg om det, og ja, det må vi vist lige tage senere...

Pale Ale
Jacobsen

For først det med Pale Ale og Indian Pale Ale, IPA.
Øltypen Pale Ale opstod i starten af 1700' tallet, da man begyndte at fyre med koks i brygningen. Fordi koks næsten ikke ryger, kunne man nu lave lys malt uden bismag af røg mv. Så en pale ale er altså bare, som ordet jo siger, en lys ale.

Der findes mange slags Pale Ale, fx kan Amber Ale, engelsk Bitter, den belgiske Blonde, den franske Bierre de Garde, irsk Red Ale og endda Barley Wine, alle kan siges at være en form for Pale Ale.

En IPA er en pale ale hvor der er brugt ekstra meget humle, så den er ekstra bitter. Denne type øl blev i 1800' tallet en populær eksport vare til Indien, da den pga. den ekstra humle havde bedre holdbarhed end en almindelig Pale Ale.
En øls bitterhed måler man i enheden IBU, International Bitternes Unit, hvor man rent kemisk kan måle hvor mange bitre isoalfa-syrer øllen indeholde.

Ups, der blev det lidt teknisk... og det er så her Carlsbergs forklaring kommer ind...
Jacobsen Pale Ale, er ikke en IPA, da dens IBU ikke er særligt høj, omkring 30-35 stykker, hvilket er ca som en tjekkisk pilsner.
Jeg synes faktisk at Jacobsens Pale Ale er ret bitter, med en meget lang bitter eftersmag, så hvordan kan det så være at dens IBU ikke er højere... jo, det er fordi de isoalfa-syrer som måles med IBU kun rent kemisk skabes under urtkogningen, og i Jacobsens øl er broderparten af humlen først tilsat efter kogningen, altså det man kalder tør-humling. Øllen får så ikke så mange bitter-syrer, som giver IBU, men en masse humle aroma.

Jeg takker Bjarke Bundgaard fra Carlsberg for den forklaring, og medgiver ham, at Jacobsens Pale Ale, ikke smager som en standard IPA. Jeg synes at den har en rundere, mere maltet, og mere afbalanceret smag, end den tørre og bitre smag man normalt forbinder med en IPA.

Uha, jeg er blevet helt tørstig. Skål !

Afstemning om Årets Ølnyhed

Puha, februar var en hård måned.
Ølentusiasterne har lige afholdt afstemning om hvilken af 10 øl, som skal kåres til Årets Ølnyhed 2010. Jeg havde på forhånd ikke smagt en eneste af dem, så jeg har haft travlt med at skaffe og smage på øllene.

Det lykkedes mig 'kun' at smage 6 af de 10 øl. Her er de, med den karakter jeg gav hver.

• Jacobsen, Pale Ale, 8/10
• Thisted Bryghus, Black Ale, 9/10
• Indslev Bryggeri, Hvede IPA, 7/10
• Hornbeer, Hophorn, 3/10
• Midtfyns Bryghus, Porter X, 7/10
• Hornbeer, Winterporter, 8/10

Jeg synes, at mange af øllene var præget alt alt for meget humle. Specielt Hornbeers Hophorn synes jeg er en vanvittig øl, 135 IBU er alt for vildt til mine smagsløg. Jeg ville ikke bryde mig om det i en IPA, og i en porter er det bare tåbeligt. Den vinder garanteret afstemningen  hehe

En af de øl jeg ikke nåede at smage, var Midfyns Fishermans Ale. Jeg har dog heldigvis fået købt mig en flaske af den. Sidste udkald kan man sige, for Fødevarestyrelsen har lige 'forbudt' øllen. Øllen indeholder nemlig snus, og da det ikke er en fødevare mener Fødevarestyrelsen ikke at man må putte det i øl. Skrankepaver...

Jeg har indtil videre smags 21 øl i år. En af de bedste var Thisteds Black Ale.