Uprising Dry & Bitter Brewing Company |
Uprising er en gylden IPA på 6,5% alk, med et tæt hvidt skum som holder længe. Jeg ved desværre ikke hvem som tegner etiketterne for Dry & Bitter, men jeg synes at de er rigtigt gode. De er med til at skabe en øl med stil.
Aromaen er godt bitter, men har en fin malt baggrund, som giver bund bag duften af citrus, melon og grapefrugt. Dry & Bitter kalder Uprising for er en blanding af en East Coast og en West Coast IPA, hvilket vel må betyde at den har en god malt baggrund, men samtidigt godt med amerikansk citrus humle. Der er brugt Mosaic og Simcoe humle, hvilket giver humlesmag af citrus, gran, melon og lidt grapefrugt. Bitterheden er fin, men det er humlen som styrer showet og når øllen er helt frisktappet, som man f.eks. kan være heldig at finde det på Fermentoren, så er det en humlebitterhed som sparker igennem. Den lange eftersmag styres af en god bitterhed, som klæber sig til tunge og svælg!
Det er ikke svært at brygge en humlebitter IPA, men det er svært at lave en IPA med en så lækker balance som dette. Jeg giver Uprising en karakter på 8 ud af 10.På denne første maj er det vel meget passende med en øl som fejrer oprøret; viljen til at tage magten tilbage fra den korrupte elite der hytter deres egne skind. Personligt er jeg ikke så meget til bål i gaderne, men en hilsen til maghaverne så de kan huske på hvem der betaler deres løn, det er jeg stor fan af. Specielt når den smager som denne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar