Todd the Axeman - På Engelsk Cask

Forrige år bryggede Amager Bryghus den skønne øl Todd the Axeman. Den blev brygget sammen med Todd Haug, som dengang arbejde på det amerikanske bryggeri Surly Brewing, og øllen blev et stort hit med høje ratings f.eks. på Ratebeer. Da det engelske bryggeri Shepherd Neame ville lave et samarbejdsbryg med Amager Bryghus, endte det derfor med et bryg af Todd. Men i en engelsk Cask version.

Todd på Cask
(c) Ratebeer

Shepherd Neame (SN), som efter sigende er Storbrittaniens ældste bryggeri, er en halvstort sag, som har 1300 ansatte og ejer næsten 400 pubs.  SN brygger 2 gange om året specielle øl til en Real Ale Festival på en anden engelsk pub-kæde kaldet Wetherspoon, som har ca 1200 pubs. Disse øl laves i samarbejde med internationale mikrobryggere, og her kom Amager så ind i billedet. Eller næsten. For SN havde faktisk først inviteret Jeppe Jarnit-Bjergsø, manden bag bl.a Evil Twin og Drikkeriget, til at at lave samarbejdsbrygget med dem, men da Jeppe ikke kunne finde tid til det, anbefalede han at man tog kontakt med Amager Bryghus i stedet. Jeppe bryggede nogle af sine første øl hos Amager, og syntes at han stod i gæld til dem, så SN brygget var lidt et 'Tak for sidst'.

René Hulgreen på cask
Kølerummet på Taphouse

René Hulgreen fra Amager Bryghus tog derfor afsted til London, hvor han, efter en spændende weekend i London, en mandag formiddag var med til at brygge 3 bryg. Ialt skulle det blive til 124.000 liter Todd. Helt andre mængder end amagerdrengene er vandt til. Der blev ikke lavet nogen ændringer i opskriften til Todd, i forhold til hvordan den brygges på Amager, men nogle ting er naturligvis anderledes når man brygger i så store forhold. SN havde ikke malten Golden Promise som Todd normalt brygges med, men det er ikke så mærkeligt da det egentligt er en whiskey-malt, og som gær brugte SN ikke samme engelske ale gær som Amager, men i stedet deres egen Hus ale gær. Sidste udfordring kom mht. til tørhumling, for hvor Amager tørhumler Tood af 2 omgange, var dette ikke muligt hos SN, men som kompensation kom man tørhumle direkte i den tank hvorfra øllen blev tappet på casks. For det er her SN udgaven af Todd virkeligt bliver anderledes end amagerdrengenes egen udgave, idet en øl på engelske Cask fade udvikler sig væsentligt anderledes end på normale fade. Cask øl serveres ikke under tryk, men pumpes op, helst med en håndpumpe, så det er meningen at en cask øl skal have væsentligt mindre kulsyre end vi er vandt til, ja den skal nærmest være helt flad. Efter lagring på tank i bare 8 dage kom Todd på cask og blev så sendt afsted til Ale festival, hvor den havde stor succes.

Todd the Axeman
Shepherd Neame udgave til højre, Amager udgave til ventre.

Efter samarbejdsbrygget fik Amager Bryghus tilsendt 2 casks med den engelske udgave af Todd. De tog derfor kontakt med ølbaren Taphouse, for at lave et arrangement hvor øllene kunne smages, og en torsdag i november havde Taphouse så brygger-besøg af René, som selv kom for at fortælle om sin øl. Jeg nåede et smut forbi for at smage på sagerne og for at få en snak med René.
For at kunne sammenligne Cask udgaven af Todd med den originale havde René samme dag tappet et frisk fad, så jeg fik et glas af hver. Cask udgaven var mere maltet end originalen og mindre bitter. Der var væsentligt mindre humlearoma, men det er jo ikke så mærkeligt når cask udgaven knap var tørhumlet, og Amager udgaven var sprit ny. Cask udgaven er lidt lavere i alk. %, hvilket gør smagen mindre skarp, mere smooth og letdrikkelig. Og det er vist lige det en cask øl skal være.

Selvom Todd the Axeman fra cask var en væsentligt anden øl end Amagers normale udgave, synes jeg stadigt at det var en rigtigt glimrende øl, og det var sjovt at få lov at smage de 2 udgaver op imod hinanden.