12 august 2016

Jacobsen Baobab Beer

Baobab Beer er en ny øl i Jacobsen serien fra Carlsberg. Den er lavet i samarbejde med kokkene Kirk+Maarbjerg til mad festivallen med det meget mundrette navn: Copenhagen Cooking and Food Festival 2016. Carlsberg skriver at øllen er 'en Ale med strejf af Baobab og frugt', som er' frisk med balanceret bitterhed'. Det lyder jo lovende.

Aromaen i Baobab Beer er overraskende kedelig. Jeg havde forventet noget mere liv eller friskhed,
Baobab Beer fra Carlsberg Jacobsen
Baobab Beer
Jacobsen Carlsberg
men i stedet er aromaen fuldstændigt domineret af karamel duft. I baggrunden ligger der dog en solid
duft af nødder og frugt, som minder om kastanie og overmodne blommer. Der er kun en svag bitterhed, hvilket sammen men den kraftige karamelduft, får øllen til at minde mest om en undergæret øl. Som en fransk industriudgave af en Bierre de Garde.
Det samme er tilfældet i smagen, hvor en svag malt bitterhed ikke giver meget modspil til den massive karamelsmag. Der er en krydret smag fra malten, samt lidt eksotisk frugtsmag, som må komme fra det tilsatte baobab. Den tørrede frugt fra baobab træet har været godkendt som fødevare ingrediens siden 2008, og bruges bl.a. som fortykningsmiddel og sødemiddel i frugtdrikke. Og så skulle den friske frugt have en smag henad grapefrugt, pære og vanillie. Jeg synes desværre ikke at der er mange spor af disse ting i Baobab Beer. Faktisk er der så lidt frugtighed, at jeg er noget i tvivl om hvovidt det overhovedet er en Ale, som etiketten ellers hævder. Carlsberg er jo kendt for f.eks. at kalde deres Jacobsen Pale Ale for 'en kraftig pilsner'. Så har man ikke rigtigt fattet noget.
Nå, men smagen er sådan set udemærket, selvom den er noget mere jordbunden end forventet.
Jeg giver Baobab Beer er samlet karakter på 7 ud af 10.

Det er en rigtigt godt initiativ at brygge en øl til Københavns store mad festival (med det lange navn), og det er helt sikkert en god idé at lade nogle kendte kokke være med til at præge øllens smag. Desværre synes jeg ikke resultatet er blevet videre imponerende. Det er jo altid noget, at den ikke som mange andre kokke-øl forsøger at imitere vin, ved at være tør og syrlig, men jeg ved ikke helt hvad det så er den forsøger at gøre. Jeg er sikker på at Baobab Beer passer godt til mad, men nok ikke bedre end hvilken som helst mørk tysk Bock øl ville gøre.

1 kommentar:

  1. Jeg giver dig ret...jævnt kedelig og ikke pengene værd

    SvarSlet