Madagascar Vanillla Stout Thisted Bryghus |
Aromaen er ikke så kraftig som jeg havde forventet, men måske er det fordi den er ret tør. Der er duft af kaffe, mørk malt og noget mørkt som vel mest lugter som rugbrød. Der er ikke rigtigt spor af vanillie i aromaen, og i smagen ligger det også langt i baggrunden, så det først mærkes svagt i eftersmagen.
Smagen er af sort malt og kaffe, på baggrund af en udemærket malt bitterhed. Jeg forsøgte at ryste flasken for at få noget mere bundfald med i øllen, og jeg synes faktisk at det gav lidt mere mundfylde og en lidt blødere smag. Det kan også være at det bare er noget jeg bilder mig ind :) Madagascar har en ganske fin, men tør, mundfylde og en halvlang eftersmag, med en anelse vanillie som gemmer sig bag smagen af kaffe, sort malt og en fin kaffe bitterhed. Så mørke øl som denne, kan ofte lagres i noget tid, hvilket vil få smagen til at gå mere i balance. Denne sorte sag fra Thisted er dog desværre tilsat både antioxidant og ascorbinsyre, så den vil ikke udvikle sig ved lagring.
Jeg synes at Thisteds Madagascar er en ganske ok øl, den har bare ikke så meget tyngde som jeg havde håbet i en vanillie Stout. Jeg giver den en karakter på 7 ud af 10.
Thisted Bryghus vandt Ølentusiasternes pris som Årets Bryggeri 2015. Det var primært pga deres arbejde med en mængde nye øl tilsat lokale råvarer, som fx porse, havtorn, enebær og rønnebær. De har sågar lavet en version af deres surferøl Cold Hawai, brygget med rav. Den har en tydelig karamel/harpiks agtig smag. Jeg synes at det er nogle rigtigt sjove eksperimenter, som resulterer i nogle interessante øl, og flere af dem passer fx rigtigt godt til mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar