Calypso Siren Craft Brew |
Aromaen er meget mild, med lift duft af citrus og hvede, samt en lav bitterhed med lidt grape duft. Smag er der til gengæld masser af, for her kombineres det friske fra hvedeøllen med en fin citrus syrlighed og en lækker humlesmag. Der er ingen bitterhed at spore, men derimod en rigtig frisk citrusagtig smag, som får det til at smage sådan helt af citronsaftevand, limonade. Man kan med rette sige at det ikke har så meget med øl af gøre, det smager ihvertfald ikke meget af det, men jeg synes altså at det er virkeligt lækkert. Jeg tror at tørhumlingen med Amarillo har givet en ekstra omgang citrus friskhed, som prikken over i'et.
I betragtning af de kun 4% alk. har Calypso en fantastisk dejlig smag, som fx gør den til en perfekt bælle øl til en sommeraften. Jeg giver den en karakter på 8,5 ud af 10.
I maj i år var Siren med på Copenhagen Beer Celebration. Det håber jeg at de også kommer næste år, så vi får chancen for at smage lidt flere af deres gode øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar