Klassisk Kælder Hornbeer |
Aromaen er ret svag, men ok frisk, med duft af citrus og korn. Bitterheden er ret lav, hvilket også er tilfældet i smagen. Der er humle smag af citrus, men den er ret lav, lidt smag af korn og en fin smag af karamel. På etiketten skriver Hornbeer, at Klassisk Kælder er brygget som en wienerøl, en type lagerøl som de synes er for lidt udbredt i Danmark. I følge Glocalbeer har en wienerøl en blød og maltet karakter, og en lav bitterhed som udelukkende bruges til at balancere maltens sødme. Det synes jeg passer rigtigt fint på Klassisk Kælder, selvom jeg nok selv ville kalde øltypen for en Classic.
Jeg synes at Klassisk Kælder er en udemærket, men ret kedelig øl, og giver den en karakter på 6,5 ud af 10.
Som der ses af billedet, har jeg også købt Klassisk Kælder på flaske, og her er det utroligt nok en helt anden øl...
I flaske udgaven er der en rigtig god bitterhed, både i aromaen og i smagen, med humlesmag af citrus, græs og grape. Faktisk er bitterheden høj nok til helt at overdøve karamel smagen fra malten. Flaske udgaven af Klassisk Kælder ender som en kraftigt humlet lagerøl, som jeg nok ville give en karakter på 7,5.
Det er højst besynderligt, at flaske- og fadudgaven af Klassisk Kælder er så forskellige. Det kan vist ikke være med vilje...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar