13 november 2012

Faro Lambic fra Lindemans

Lindemans har brygget Lambic øl siden 1809, og Rolf Nielsen fortæller i hans gode bog Det Belgiske Øl, hvordan brygeriet som et af de eneste lambic bryggerier klarede sig godt igennem Lambic bryggeriernes kriseår i slutningen af sidste århunderede. Man valgte at blive mere kommercielle, med industrialiseret brygudstyr og tilsat sukker, og gjorde på denne måde at de ellers  meget specielle Lambic øl blev mere letdrikkelige, og at de kunne produceres billigere end på de traditionelle bryggerier. Det er Lindemans blevet klantret meget for, men deres ret store production af Lambic, kunne ifølge Rolf Nielsen godt siges at have holdt liv i en ellers uddøende øltype.

Faro
Lindemans
Faro er en speciel type spontantgæret øl, som er lavet ved at blande en lagret Lamic med en ny øl og en portion sukker. Det giver en sød-syrlig øl, med masser af smag.
Lindemans Faro er en fin kobberrød øl på 4,5% alc, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe. Ligesom øllene fra Cantillon, er flasken lukket med både en kapsel og en prop, så der er styr på tingene.
Aromaen er både sød og syrlig, med duft af bær, frugt, og sjovt nok lidt duft af jord. Der er en så stor sødme at man ikke er i tvivl om der er tilsat sukker, men det balancerer faktisk ret godt med det syrlige fra den spontantgærede øl, hvilket giver en rigtig dejlig aroma.
Fans af syrlige øl vil nok synes at smagen i Lindemans Faro er alt for sød, men jeg kan rigtigt godt lide den. Der er en masse forskellige smagsindtryk, som smag af syrlige bær og noget jordslået, en så en stor sødme som balancerer rigtigt godt med det sure. Sødmen bliver dog lidt overvældende i den halvlange eftersmag, og jeg syntes faktisk at den her endte med at være lidt forstyrrende.
Trods den store sødme, synes jeg at Lindemans Faro Lambic er en god og spændende øl, og gav den en karakter på 7,5/10.

Jeg synes personligt at denne Faro fra Lindeman er lige lovligt sød, men hvis man ikke er vant til de sure øl, tror jeg at den er en ret god introduktion til det særlige smagsunivers som findes i de syrlige Lambic øl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar