Det er måske lidt meget at kalde det for Håndbryg, for så kunne man jo også kalde Mikkeller for håndbryg, da han jo startede i sit køkken. Men ok, der er jo ingen der dør af et fjollet navn.
En Belgian Strong Ale er kraftig overgæret øl brygget med belgisk gær, det man oftest kalder en
BSA Nordenfjords Håndbryg |
BSA er en uklar nøddebrun øl på 8,8% alk, med et tæt flødefarvet skum som holdt længe. Etiketten forestiller hvad jeg antager er et trøsteløst nord-jydsk landskab, hvor man sikkert godt kunne bruge en stærk øl. Det passer godt sammen med deres slogan: Leverandør til Udkantsdanmark. Sjovt.
Aromaen har en god duft af malt, rosine, dadler og karamel, samt en fin frugt duft fra den belgiske gær. Det er en dejligt dyb og kraftig aroma, hvilket også gælder smagen, ja faktisk synes jeg at smagen i længden går hen og bliver lidt for kraftig. Der er smag af karamel, dadler, rosiner og en god frugtighed. Den halvlange eftersmag er både lidt sød, malt krydret og forholdvis bitter. Der er masser af lækker smag i BSA, men det er som om det hele ikke spiller rigtigt sammen, så smagen efter lidt tid bliver lidt for intens. Jeg tror at det er en øl som hellere skal gemmes et par år, end at drikkes frisk, for så vil smagen sikkert blive mere sammenhængende og balanceret.
Jeg synes at BSA fra Nordenfjords Håndbryg er en rigtigt lækker, om end vel kraftigt smagende, øl, og giver den en karakter på 8 ud af 10.
Tja, det er selvfølgeligt lidt mærkeligt at klage over at en øl smager af for meget. Til noget godt mad, som en ølgryde eller en god steg, passer denne øl sikkert perfekt. Eller til et stykke godt ost.
Højt Skum !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar