15 juni 2014

Willemoes Jubilæums Bryg - Imperial Brown Ale med rom

Da Willemoes øllene i år har 10 års jubilæum, har Bryggeriet Vestfyen brygget en særligt jubilæums øl. Den er skabt i samarbejde mellem af Henrik Sørensen og Christoph Behnke, som på skift har været brygmestre på Willemoes serien. De har valgt at brygge en stærk Brown Ale, de kalder det en Imperial Brown Ale, der som et ekstra pift har fået tilsat lidt dansk rom fra A. H. Riise.

Willemoes Jubilæums Bryg
Bryggeriet Vestfyen
Det er en flot kastaniebrun Brown Ale på 7% alc, med et tæt lysebrunt skum som holdt længe og efterlod lidt blonder på glasset. I anledning af jubilæet er øllen pakket i en fin papæske, hvorpå øllen, samt Willemoes seriens historie, er beskrevet.
Aromaen er ganske fin, med en let sødlig duft af nødder, mørk malt og en ganske svag bitterhed med humleduft af en anelse citrus og græs. Jeg aner kun en lille smule rom i aromaen, men det synes jeg kun er fint, for spiritus lugt kan meget let komme til at dominere i en øls aroma. I smagen er der derimod en ganske fin mængde rom, det er specielt tydeligt i eftersmagen, men det er fint i balance med resten af smagen, som er af nødder, mørk malt og har en god bitterhed. Det er ikke en specielt tyktflydende øl, men der er masser af smag og jeg synes at eftersmagen, som har smag af nødder og rom, er rigtigt lækker.
Jeg synes faktisk at rom passer bedre til øl end whiskey gør, men da man jo aldrig helt kan vide hvad man kan forvente af en Brown Ale, blev jeg ret positivt overrasket over denne fin øl, til den rørende billige pris af 40,-
Jeg gav Willemoes Jubilæums Bryg en karakter på 8,5 ud af 10.

Den danske ølrevolution er ved at blive teenager, så indtil flere mikrobryggerier har i år 10 års jubilæum. Ud over Willemoes (som jo egentligt ikke er et mikrobryggeri) er det bla. Herslev og Skands bryghuse. En del bryggerier er lukket i løbet af de 10 sidste år, både gode og dårlige, men stadigt flere kommer til, så vi i Danmark nu kan mønstre over 140 bryggerier (hvis man tæller kontraktbryggerier med). Det er da helt fantastisk. Lad os håbe at vi kan fortsætte den positive udvikling, og få det gode øl endnu højere på menu-kortet.
Højt Skum!

3 kommentarer:

  1. Hej Brian
    Jeg har fået to af disse flasker i gave, men endnu vovet ikke smage på dem. Jeg har en ide om at det er en særlig øl som kræver tid til at nyde den. Og serveret i den rigtige temperatur. Og her kommer så problemet...hvad er den korrekte serveringstemperatur for denne bryg? Jeg har læst på æsken, flasken og Willemoes hjemmeside...men intet om temperatur...håber du kan hjælpe mig...
    Mvh. Niels Erik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Niels Erik
      Det er et par dejlige øl at have på lager :)
      En tommelfinger-regel er øllens alkohol % + 4 grader, så en smagfuld Brown Ale som denne, ville jeg nok servere på omkring de 12-14 grader. Så har den godt med smag :)
      Her er et link til Ølentusiasternes fine artikle om øl-køling:
      http://www.ale.dk/index.php?id=609
      Vh, Brian

      Slet
  2. Jeg takker for svaret...glæder mig til at smage den. Og rigtigt mange tak for linket. Det var interessant læsning...
    Mvh. Niels Erik

    SvarSlet