Bracia er, ifølge Thornbridge selv, et keltiske ord for en drik der blev drukket i jernalderen. Denne Bracia øl er en engelsk Ale, brygget med mørk og bitter kastaniehonning fra Norditalien, 8 slags malt og 4 slags humle.Det er en flot mørkebrun Ale på 10% alc., med et tæt nøddebrunt skum som hurtigt forsvandt. Aromaen er rigtigt god, med duft af mørk malt, fisk træ og har en ret speciel mørk bitterhed. Der er ikke nogen speciel sødme eller duft af honning, ikke engang i smagen, så det må være en meget speciel type honning som er anvendt.
Smagen er meget kraftig, med lakrids, chokolade, brændt malt og en speciel bitterhed som jeg bedst kan beskrive som den bitterhed som er i friske bøgeblade. Bracia smager som en Old Ale, men med mere smag end normalt, og har en rigtigt god mundfylde og en halvlang eftersmag som er bitter og krydret.
Jeg synes at Thornbridges Bracia er en utroligt lækker øl, og giver den en karakter på 9/10.
I bedste engelske stil ejer Thornbridge også en række pub'er omkring Sheffield. Jeg bliver mere og mere interesseret i en ølrejse til England. Det kunne altså være sjovt at besøge nogle gamle hyggelige pub'er, og smage sig igennem det engelske øl-landskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar