07 april 2014

Heritage 2013 - Bryggeriet Braunstein

Da jeg var til ølsmagning på Braunstein fik jeg lejlighed til at smage deres øl Heritage, hvilken udkommer en gang om året til bryggeriets fødselsdag. De fleste af øllene fra Braunstein er uden tilsætninger, ligesom Reinheitsgebot øl, men ind i mellem forsøger de sig også med lidt krydderier som fx Porse og Anis. Braunstein har nogen gange holdt familieture, hvor alle på bryggeriet samt deres familie tages med på weekendtur, hvor man bla., med sanke-kort i håneden, tager ud for at samle porse eller rønnebær. Ingrediensen i denne Heritage har de dog formentligt ikke samlet selv, den er nemligt tilsat anis, og det skal man vist langt sydpå for at finde.

Heritage 2013
Braunstein
2013 udgaven af Heritage er en uklar kastaniebrun dobbeltbock på 10,1% alc, med et flødefarvet skum som hurtigt forsvandt. Aromaen er lidt simpel, med duft af malt, lakrids og en et tydelig alkohol duft, men jeg synes alligevel at den er rigtigt god. Hvis man ikke er den store fan af anis, vil man nok ikke bryde sig om aromaen, og da slet ikke om smagen, hvor anisen er meget fremtrædende. Der er også en forholdsvis sød smag af malt og en mild bitterhed, men det er helt klart lakridsen som dominerer, og skaber en stor mundfylde og en halvlang eftersmag, som også er let bitter.
Jeg er normalt stor fan af mørke Dobbeltbock, som fx den fantastiske Korbinian, men jeg synes desværre ikke at Heritage 2013 helt har nok smag og dybde. Jeg giver den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.

Braunstein er kendt for at lave nogle fine enkle øl, uden for mange dikkedarer, og her passer deres Heritage øl godt ind.
Højt Skum!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar