18 marts 2012

Hvad er den bedste danske øl?

Hvad er den bedste danske øl du nogensinde har smagt?
Det kan være svært at vælge en bestemt, fordi der er så mange forskellige typer, som det ikke er helt retfærdigt at sammenligne. Og så kommer det selvfølgeligt an på ens humør, for nogen gange har man lyst til en god pilsner, som bare kan hældes lige ned, og nogen gange har man lyst til at sidde og hygge sig med en kulsort Stout, som nærmest skal vrides ud af glasset. Men alligevel... man kan jo godt have en all time favorit.

Så bare for sjovt, har jeg spurgt et par ølfolk hvad deres danske favoritøl er.

På Ratebeer ligger Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel nummer 1 over danske øl. Faktisk er 3 af øllene i top 10 variation af den øl, og i alt 6 af top 10 øllene er fra Mikkeller. Det er lidt vildt, men ud over at Mikkeller laver gode øl, er det selvfølgeligt også fordi Mikkeller er så stor en success ude i verden, så mange udenlandske Ratebeer brugere har smagt dem.

På den danske ølside Goodbeer ligger Ølfabrikken Porter nr 1 (så vidt jeg kan finde ud af). Den er faktisk også nr. 4 hos Ratebeer. Jeg synes også at det er en rigtigt god øl, og har et par stykker på lager, så jeg lover at der nok skal komme en anmeldelse en gang.

Jeg har spurgt Ole Madsen, som bl.a. er redaktør på ØlentusiasteN og ølanmelder for Ekstra Bladet, hvad hans favoritøl er. Han svarede at han har mange favoritter, og plejer at sige at det kommer an på vejret. Hans klare favorit er frisk fadøl, og af flaskeøl må det være Limfjordsporter.

Limfjordsporter fra Thisted Bryghus er jo også en legende, og da jeg spurgte Christian Skovdal Andersen om hans favoritøl, svarede han faktisk også, at over tid måtte det være Limfjordsporter. Christian var jo medstifter af Ølfabrikken, som var et af Danmarks første rigtigt gode mikrobryggerier, og har nu bryggerierne BeerHere og Bierwerk.

Fra Ølfabrikken kommer også min personlige all-time danske favoritøl, nemlig Sinfull Brother. Det er en stærk mørk Quadrupel, som jeg synes er helt fantastisk. Den laves ikke mere, men jeg har heldigvis en flaske på lager, som jeg vil gemme til jeg bliver gammel (ingen jokes her tak).

Hvad med dig, kære læser. Hvad er den bedste danske øl du nogensinde har smagt?

20 kommentarer:

  1. Indtil videre vil jeg sige enten Mikkellers Jackie Brown, eller Bryghuset Braunsteins Næsgaarden Økologisk Brown Ale. Jeg hælder nok mest til den sidste, fordi den ud over at smage fantastisk og leverer smagen på en unik måde også er til at betale, samtidig med at den er økologisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for budene :)
      Jeg synes også at Jackie Brown er en rigtig god øl, men jeg tror desværre ikke at jeg har smagt Økologisk Brown Ale.

      Slet
  2. Jeg har smagt mange gode danske øl og jeg kan ikke sige hvilken der er bedst.
    Men Herslev porter er helt klart en god øl der kan nydes til nærmest alt mad. Men ellers er deres Mjølner med den honning smag også en god øl man kan nyde i en stille stund.
    Men jeg glæder mig nok mest til at smage deres Gorm's bryg i år. Dette er fordi at den vil blive serveret på Københavns Middelalder Marked og at drikke en bryg som denne i de omgivelser er en fornøjelse af de helt store.

    SvarSlet
  3. Der er heldigvis mange gode danske øl, for de 2 jeg har givet højest karakter kan man ikke købe mere. Det er Mikkeller Santa's Little Helper 2007 og Jacobsen Nordic Sommer Ale. Her op til påske er de 2 bedste også udgået - Vårtripel fra Nørrebro og Ostern Bock fra hedengangne Ølfabrikken. Men der er mange andre øl jeg ofte vender tilbage til, også blandt de lettere typer.

    SvarSlet
  4. Tak for de gode bud :)
    Jeg har ikke smagt alle favoritterne, men det lyder som gode øl.

    Fra Thomas Schøn, Mikkellers altmuligmand Smeden, har jeg fået dette gode indspark:

    Den bedste danske øl jeg nogensinde har drukket? For pokker da også et svært spørgsmål. På en varm sommerdag ville jeg nok pege på en pale ale, en pilsner eller måske en wit bier. På en råkold vinternat ville jeg bestemt gå efter noget med både mere krop og kulør. Og skulle jeg en dag stå med hatten i hånden og en flad 10'er i lommen, så ville jeg bestemt kaste den efter en Limfjordsporter. Men hvis vi ser bort fra årstidernes skiften, og bare lader hatten sidde på hovedet, så er der en bestemt øl der hver gang jeg smager den overrasker mig med dens friskhed, kompleksitet og fuldstændige overskud af smagsindtryk, og det er Nelson Sauvignon fra Mikkeller.
    Nelson Sauvignon er en lys belgisk ale der er humlet med den New Zealandske humlesort Nelson Sauvin. Humlen har sit navn fordi den i aroma minder om hvidvinsdruen Sauvignon Blanc. Champagnegær, brettanomyces og enzymer tilsat under både mæskning og gæring, har gjort denne øl knasende tør. Efter endt gæring har øllen ligget 5 måneder på hvidvinsfade fra Østrigske Weingut Kollwentz og derved opnået yderligere karakter.
    Tørhed, humlens helt særlige karakter og smag, brettanomyces og egetræsfadet sarte noter af vanilje og vin går efter min mening i fuldstændig symbiose og absolut sublim harmoni. Nelson Sauvignon er efter min bedste overbevisning intet mindre end en perfekt øl, som jeg personligt kan drikke på alle tider af året - og hvilken som helst ugedag chancen måtte byde sig.
    Med venlig hilsen
    Thomas Schøn
    Mikkeller

    SvarSlet
    Svar
    1. I går var vi et smut forbi Mikkeller Bar, så vi skulle da lige smage på vidunderet...
      Det var en dyr fornøjelse, men jeg må give Thomas ret i, at Nelson Sauvignon er en fantastisk god øl.
      Jeg skal nok skrive en anmeldelse af den ved en senere lejlighed.

      Slet
  5. Jeg er så heldig, også at have fået en bud fra selveste Carsten Berthelsen.
    Her er hvad han skriver:

    Hej Brian!

    Det er mig næsten umuligt at udråbe en sådan øl, thi jeg elsker alle genrer indenfor denne spændende verden.

    Jeg er derfor nødt til at lægge nogle (stærkøl) parallelt:

    Hancock Dark Gambrinus
    Hornbeer Rumstout
    Mikkeller Geek Breakfast (den ganske almindelige)
    Ørbæk Barley Wine
    Halsnæs Vådbinder
    Grauballe IPA (Nørrebryg)

    Det er kraftigt smagende øl til meditation og stille nydelse. Jeg kan og vil helst ikke skelne mellem dem.

    Skummende hilsener:

    Carsten

    SvarSlet
  6. Fra Jørgen Fogh Rasmussen fra Hornbeer har jeg fået dette svar:

    Hej Brian
    Dryhop, da !


    Og Dryhop er da også en rigtig god øl hehe

    SvarSlet
  7. Hvor skal man begynde, hvor skal man slutte, hvilken ener skal man udvælge? Øl er en smagsoplevelse som afhænger af mange ting ud over smag, stemning, hvad har man smagt og hvor er man i sin indre ølrejse. Spørgsmålet blev for mig en rejse tilbage over de danske øl der har givet mig de bedste smagsoplevelser. I mere eller mindre kronologisk rækkefølge må det være følgende, med fare for at jeg sikkert har glemt nogle af de bedste.

    Brøckhouse IPA
    Herslev hvede
    Ølfabrikkens grønne påskebryg (eller var det den gule, smagte hen af tripel karmeliet bare med et ekstra pift)
    Mikkeller geek breakfast
    Crooked moon IPA (9%)
    Hornbeer rumstout
    Evil twin with cherry on top
    Hoornbeer dryhop
    Det lille bryggeri nr 200

    Glæder mig til at smage den næste øl der er listen værdig.

    Ps. Jeg har aldrig smagt Sinfull Brother men har en liggende der venter på den bliver gammel nok, som jeg fik ordre på af giveren.

    /Mick

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mick
      Tak for det lyriske svar, og den lange liste over yndlingsøl :)
      Jeg synes at der er en forfærdelig masse humle i mange af dine yndlingsøl, men det er jo smag og behag ;)
      Jeg synes også at de alle er gode.
      vh

      Slet
  8. Herslev hvede, bedste hvede i verden.

    SvarSlet
  9. 1: Limfjordsporter
    2: Wiibroe Imperial stout (ikke 2012. Op til årgang 2011)
    3: Mikkeller Santas Little Helper 2010.
    4: Wintercoat ESB
    5: Mikkeller Beer Geek Brunch veasel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er gode øl.
      Jeg har ikke smagt ESB fra Wintercoat, så den må jeg prøve at skaffe :)

      Slet
  10. Limfjordsporter.
    Udover den så kommer Essentia Bina fra Beer Here tæt på.
    Synes også ganske godt om Fanø's Pikkulintu hvis vi skal snakke lysere øl.

    SvarSlet
  11. Hej Jens Brian Lund.
    Jeg har tre helt klare favoritter, som passer til hver deres.
    1: Limfjordsporter en af de bedste i verden.
    2: Wibroe Porter, der har den sødme, som Limfjordsporter mangler.
    3: Ale No. 16 Den der startede det hele og som stadig er outstanding.

    Højt Skum
    Jack Melchior

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for buddene.
      Jeg synes dog ikke at Ale No. 16 er hvad den har været.

      Slet
  12. Randers Bryghus's Gasolin Imperial Stout er den bedste danske øl jeg har smagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for buddet.
      Jeg har hørt at det er en god øl :)

      Slet
  13. Hancock (gold) Beer 6.3% får min stæmme, købte for tretusen inden jeg rejste tilbage til Norge

    SvarSlet