The Fundamental Blackhorn - monster stout fra Hornbeer

Da jeg for nyligt var til ølsmagning med Hornbeer, var en af de helt store overraskelser deres ekstremstout Blackhorn.  Jeg havde ærligt talt ikke regnet med at kunne lide den, da den er proppet med humle, men som vi sad der og hyggede os, syntes jeg faktisk at den var rigtig god.

The Fundamental Blackhorn
Hornbeer

The Fundamental Blackhorn er en stout tilsat, som Jørgen Fogh Rasmussen udtrykte det, sækkevis af humle. Den har en IBU på 120, hvilket er sådan lige omkring grænsen for hvor meget bitterhed man overhovedet kan smage. Den er også tilsat honning, hvilket giver den lige lidt ekstra sødme, og er grunden til at den ikke helt kammer over fra at være en stout, til at være en sort IPA (synes jeg).
Blackhorn er en flot kulsort øl på 11% alc. Det nøddebrune skum var tykt og cremet, og holdt forholdsvis længe. Aromaen var rigtig god, med dufte af mørk chokolade malt, lidt kaffe, antydningen af røg, lidt eg, og så en masse humle.
Jeg syntes også at Blackhorn smagte rigtigt godt. Der var en meget stor mundfylde og utroligt meget smag i den. Det er humlen og den brændte malt som dominerer, med sådan antydningen af honning sødme som opvejer lidt af den meget store bitterhed. Eftersmagen var lang, bitter og krydret.
Samlet gav jeg The Fundamental Blackhorn en karakter på 8.

Så meget for ølsmagningen... men forleden drak jeg så en Blackhorn alene, en ganske almindelig aften, og der var den altså lige i overkantet. Den så er mørk og bitter at den virkeligt skal sippes lidt ad gangen, og så syntes jeg endda stadigt at det blev for meget. Den kan, efter min mening, nærmest ikke stå alene, men skal drikkes enten sammen med noget som opvejer den store bitterhed, eller sammen med nogle andre bitre øl.
Jeg syntes simpelthen at det blev for meget af det gode...

Kals Stout fra Dugges

Hos Systembolaget i Stockholm fandt jeg denne Kals Stout fra det svenske bryggeri Dugges. Det er en mørk og cremet stout, som efter engelsk forbillede er tilsat havre. Jeg syntes at den smagte rigtigt godt.

Dugges er et mikrobryggeri som ligger ved Göteborg. De har eksisteret siden 2005, og det går åbenbart godt for dem, for de er ved at lave en kæmpe udvidelse af bryggeriet, hvilket man kan følge med i på deres Facebook side. De er bla. ved at installere en masse tanke som de har købt i Kina, ligesom HornBeer. Dugges laver en masse forskellige special øl, som de opdeler i forskellige, meget svenske, kategorier. Kals Stout hører under gruppen Göteborgssviten, som er svenske øl, inspireret af engelske traditioner og amerikansk humle... ja så... Den skulle være lavet med Chinook humle.

Kals Stout
Dugges

Kals Stout er en kaffesort Porter på 5% alc. På trods af den lidt syrede etikkete, er det en rigtig flot øl, som er uklar og vist er helt uden kulsyre. Skummet var lysebrunt og tæt, og holdt forholdsvis længe, så jeg tænker at der er brugt godt med humle.
Jeg syntes at aromaen var utroligt god, rigtigt dejlig mørk og sød, uden at det var for meget. Øllen duftede af mørk malt, en lidt grapeagtig humle, en lille smule kaffe, og af karamel og chokolade, sådan lidt som dumle uden at blive vammel.
Smagen var også god, men ikke så god som aromaen. Den meget humle gør det til en lidt frisk stout, men med en udemærket mundfornemmelse. Jeg syntes at der var en smule kaffesmag, lidt soya, og en del bitterhed, med lidt grapesmag men ikke for meget. Eftersmagen var halvlang, og både bitter, sød og krydret.
Normalt bryder jeg mig ikke om Stouts med alt for meget humle, men i denne Kals Stout synes jeg at der er en udemærket balance. Jeg gav den en samlet karakter på 7,5 ud af 10.

Dugges har vundet masser af priser for deres øl, bla. på den nyligt afholdte Stockholm Beer and Whiskey Festival. De var også med på Københavns Ølfestival i år, hvor man fx kunne være heldig at smage deres vilde øl Idjit... det var jeg bare ikke :(

Braunbier på Klosterbräu i Bamberg

Bamberg har mange gamle hyggelige bryggerier, og det ældste af dem alle er Klosterbräu. Det ligger i en flot gammel bygning, lige ned til floden Regnitz. Her sad jeg på en varm dag i september, og smagte nogle gode øl.


Klosterbräu
Bamberg

Bryggeriet Klosterbräu stammer helt tilbage fra 1533.  Indtil 1790 blev bryggeriet ejet af Bambergs fyrstebiskop, men blev så solgt til brygmesteren Andreas Behr. Siden 1851 har bryggeriet været ejet af den samme familie, familien Braun. Det ligge i nogle utroligt flotte gamle bygninger, med gamle ølstuer som har stået uberørt i flere hundrede år.

Braunbier er en gammel øltype, som stammer fra 1500 tallet. Under det tyske Reinheitsgebot blev øltypen næsten helt udkonkureret af Weissbier, og er kun langsomt på vej tilbage. Jeg tror faktisk at Klosterbräu primært laver en Braunbier fordi familien hedder Braun :)

Klosterbräus Braunbier er en pæn ravgylden øl, med et tæt flødefarvet skum, som holdt længe. Den havde en udemærket aroma, med duft af karamelagtig sød malt, og blomster humle. De undergærede sydtyske øl er forholdsvis humlede, dog ikke så meget som de tjekkiske, og denne Braunbier har en udemærket humlearoma.

Braunbier
Klosterbräu

Braunbier havde også en ok mundfornemmelse, måske lidt tynd i det. Jeg kunne godt lide smagen, som havde en mellem sødme, ok bitterhed, og lidt syrlighed. Der var en god maltsødme i smagen, meget som i en Dunkelbier, og jeg er faktisk ikke sikker på hvad forskellen på de 2 øltyper er. Braunbier burde vel være mere brun, øh.... men da Dunkelbier kan være alskens farver, holder dette vist ikke helt...
Eftersmagen var halvlang, med en fin balance mellem sødme, bitterhed, og lidt krydret malt smag.
I alt syntes jeg at det var en ok øl, men jeg havde forventet mere dybde og smag i den, så den landede på en karakter på 6 ud af 10.

Klosterbräu laver flere andre øl, bla. en Brauns Weisse, som er en flot klassisk hvedeøl. Den syntes jeg var rigtig god, og gav den en karakter på 8.

Jeg tror at jeg må prøve at finde nogle flere tyske Braunbier, og se om der findes nogen med lidt mere kød på.

Øltur til Bamberg- Ølbarer !

Den skønne ølby Bamberg er fyldt med barer og restauranter. Da jeg i september var på øltur til Bamberg med 3 gode venner, besøgte vi mange dejlige barer, og drak masser af friske øl.

Barer i Bamberg.

Der er efter sigende flere hundrede barer og restauranter i Bamberg, så hvis man ikke skal føle sig helt fortabt, må man have noget inspiration med hjemmefra. Vi havde sikret os 2 gode bøger nemlig Berthelsens fabelagtige Ølrejsen, og en bog om Bamberg vi fandt på årets Ølfestival: "Bamberg & Franconia" skrevet af John Conen.
"Bamberg" bogen viste sig, på linie med "Ølrejsen" at være en guldgrube. Conen fortæller grundigt om øllets historie i Bamberg, om tysk mad og drikke, og om Bambergs barer og bryggerier. Ikke bare skrive han flere sider om hvert bryggeris historie, han skriver også om flere bryggerier som ikke eksisterer mere. Det er en bog efter mit hjerte. Jeg kan varmt anbefale "Bamberg & Franconia" til andre Bamberg farere. På vores 3-4 dage i Bamberg, vidste vi derfor hvad vi ville gå efter, og fik besøgt en del barer, af meget forskellig slags. Fælles for dem alle var dog, at de havde flere af de lokale øl, frisk fra fad.

Vi besøgte et par klassiske barer, med mange øl på fad og klassisk café mad, nogle mere moderne barer, samt både caféer og værtshuse. De mest friske ølrejsende fik endda besøgt et enkelt diskotek, og selv her var der friske fadøl. Jeg vil i et andet indlæg skrive om byens bryggeriværtshuse, men her får I lidt indtryk fra de 3 gode barer Pizzini, Hofbräu og Weissbierhaus

Weissbierhaus, Bamberg.

Alle tyske bryggerier laver en weissbier, nogle gode og nogle ret kedelige. På baren Weissbierhaus, som var bar for Bambergs eget Maisel bryggeri før dette gik konkurs,  fik vi et par af de lokale weissbier. De kom dog ikke i nærheden af klassikeren Maisels Weisse fra bryggeriet i Bayreuth, som Weissbierhaus også havde på fad. Uha, det er godt. Det var en dejlig gammel bar, og nogle gode hvedeøl.

Pizzini er et hyggeligt lille sted, på den travle bargade Obere Sandstrasse. Her er spækket med barer, og folk stod uden for på gaden og nød deres øl. Pizzini er lidt som Kulminator i Antwerpen, og er rigtig hyggeligt og uformel. Det er som at sidder hjemme hos nogle venner og drikke gode øl... altså nogle venner som tager sig god tid, roder lidt og ryger pænt meget hash... Men hyggeligt, det var det sgu...

Schweinehaxel, røgøl, og gode venners lag,
 på Hofbräu i Bamberg.

Der er masser af steder i Bamberg som serverer god solid tysk mad, men vi havde vores bedste oplevelse på Hofbräu midt i Altstadt. Det er en flot bar, men af den mere moderne slags med udendørs servering mm. Her fik vi den tyske specialitet Sweinehaxel. Det er et griseknæ, langtidsstegt som en art super mør flæskesteg. Det lyder måske lidt ulækkert, men det smager altså virkeligt godt. Vi drak os en Schlenkerla røgøl fra fad til, og til det møre fede kød gled den lige ned. Fantastisk!

I Tyskland skal alting ikke partout være så smart og café agtigt. Man er ikke bange for at være folkelige, med god solid husmandskost, hyggelig hornmusik, og så store krus af de lokale øl. Der er ikke noget galt med moderne barer med høj musik, bevares, men der er nu altså noget særligt ved at sidde blandt hyggelige mennesker, og stille og roligt nyde livet... og sin øl. Skål !

En mørk fætter - Dunkel Lager fra Sigtuna

Fra broderlandet Sverige har jeg smagt på en Dunkel Lager fra Sigtuna Brygghus. Den kom til Systembolaget i september, og skal forestille at være en tysk Dunkel. Det synes jeg slet ikke det er, men det er alligevel en ganske udemærket øl.

Sigtuna Brygghus (de er glade for g'er de svenskere) har brygget øl siden 2005, og ligger i Arlanda nær Stockholm. På denne Dunkel Lager er det et billede som jeg går ud fra er fra Stockholms metro. Bryggeriet er startet af ølentusiaster, og brygger forholdsvis humlede special øl. De har stor succes og har udvidet produktionen flere gange, også i år.

Dunkel Lager er en pæn kaffesort øl på 5,5%. Skummet var lysebrunt og tæt, og holdt længe.

Dunkel Lager
Sigtuna Brygghus

Øllen havde en god aroma, med duft af humle, karamel, og lidt kaffe... Smagen var også god, med en mellemstor bitterhed, og kun lidt sødme. Jeg synes at smagen var domineret af den meget mørke malt, og igen af kaffe.
Jeg syntes faktisk at det var en ganske udmærket øl... problemet er bare kaffen... det skulle forestille at være en Dunkel, og så er kaffesmagen så gennemtrængende at jeg faktisk vil tro at der er tilsat rigtig kaffe. Så synes jeg altså ikke at det er en Dunkel.  En Dunkel skal, i min verden, være en mørk, maltet, undergæret øl. Maltet smag... ikke kaffe smag... Jeg må nu indrømme at jeg ikke er het upartisk i sagen, da jeg i det hele taget ikke kan lide kaffe...
Dunkel Lager er for tynd til at være en Porter, men en Dunkel, det er det altså ikke. Jeg gav den en samlet karakter på 6,5.

Bark fra den svenske ølblog Ufiltreret, har anmeldt Dunkel Lager, og har givet den en karakter på 3,68 (ud af 5) da han rigtigt godt kunne lide den. Han har en rigtig god ølblog, og nogle skarpe smagsløg.