18 maj 2013

Gorm - historisk Ale fra Herslev

Gorms Bryg fra Herslev Bryghus er inspireret af øl fra gamle dage, og er brygget med rug og honning. Jeg har i dag fået den serveret i passende omgivelser, på Københavns MiddelalderMarked. Markedet har de 2 sidste år haft øl fra Herslev på menuen, og det er jo slet ikke så ringe.

Gorms Bryg
Herslev Bryghus
Herslev kalder øllen for en Amber Ale, hvilket vel bare er en mørk Ale, og har en masse information om den
på deres hjemmeside. Det kunne de andre danske mikrobryggerier virkeligt lære noget af.
Det er en flot kastaniebrun øl på 5,5% alc, med et tæt lysebrunt skum, som efterlod blonder på glasset. Flasken er enkel og stilfuld, som med Herslevs andre øl.
Aromaen var rigtig god, og havde duft af sød malt, nødder, lidt krydderier, og en frisk rugbrødsduft. I smagen er der også malt og nødder, som sammen med rug sødmen, giver en rigtig god mundfylde og en skøn eftersmag. Jeg elsker mørke søde øl, og syns at Gorms Bryg er en rigtig fin øl. Jeg gav den en karakter på 8,5 ud af 10.

Der er MiddelalderMarked hele pinsen i Valbyparken, med ridderturnering, sværdkampe, gøglere, boder og god mad og øl. Jeg elsker middeladermarkedet næsten lige så meget som mine børn, og jeg vil varmt anbefale en tur derind. De har åbent både søndag og mandag, så det kan nås endnu :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar