30 april 2013

BarleyWine - Københavns bedste ølforretning

Centralt i København, tæt på Højbro Plads, ligger den skønne ølforretningen BarleyWine, som har et kæmpe udvalg af gode øl. Indehaveren Jan Filipe og hans makker Helle Jacobsen har styr på deres øl, og er flinke og hjælpsomme, så man er sikker på at komme derfra med nogle gode flasker.

BarleyWine
BarleyWine blev startet for 13 år siden af Jan Filipe, som en specialforretning med øl og vin, og ud over øllene har de stadigt et udvalg af specielle vin og cider. Forretningen lå i 11 år i Læderstræde, men flyttede for 2 år siden til nye og større lokaler på Admiralgade 21. Den gamle forretning var simpelthen for trang, så man kunne ikke komme rundt hvis der var mere end 4 kunder ad gangen. BarleyWine var formentligt den første rigtige specialøl forretning i København, og da de var med til Ølentusiasternes første Ølfestival, stod de for  over 50% af de udbudte øl. På en æresplads i butikken står et billede af den afdøde ølguru Michael Jackson, fra et besøg i forretningen.

BarleyWine
I de fine lokaler på Admiralgade er der plads til et stort udvalg på omkring 400 forskellige øl, og et udvalg af ølglas, gavekurve og bøger om øl. Øllene står ordnet efter øltype, med farvede prisskilte, så man nemt kan finde rundt. De har øl af næsten alle øltyper, med flest af de mest populære, og gør lidt ekstra ud af deres barleywines, hvor man kan være heldig at finde nogle gode lagrede flasker. Da forretningen gør meget ud af at kunne hjælpe kunderne, tager Filipe kun øl ind som han selv synes er gode, da han vil kunne stå inde for de øl han sælger. Det gælder også de danske bryggerier, hvor han koncentrerer sig om en håndfuld af de bryggerier som man ikke kan finde i supermarkederne, og som laver øl af en konstant høj kvalitet. Han er bla. meget glad for Det Lille Bryggeri, og for specialøllene fra de lokale drenge fra Amager Bryghus.
BarleyWine

Der holdes jævnligt ølsmagninger i forretningen, hvor Filipe ofte har et bredt udvalg af øltyper, så
deltagerne kan opleve hvor forskelligt øl kan smage, og at smag i det hele taget er forskellig.

Jeg synes at BarleyWine er en helt fantastisk forretning, med masser af gode øl, så jeg kommer ofte til at gå en tur forbi.

Adresse:
Admiralgade 21
1066 København K

Åbningstider:
Hverdage 12-18
Lørdage 11-17
Lukket søndage og mandage

Ingen kommentarer:

Send en kommentar