Schwarzer Kristall - Schweizisk schwarzbier.

Jeg har ikke smagt ret mange gode schwarzbier, men masser af halvkedelige. Denne schwarzbier fra schweiziske Brauereie Locher er en super øl, og er sammen med klassikeren Köstritzer, de bedste af denne øltype som jeg har smagt. Maria har fundet denne spændende øl til mig i Magasin, mange tak for det :)

Schwarzer Kristall
Brauerei Locher

Schwarze Kristall er en utroligt flot kulsort øl på 6,3% alc. Skummet var tæt og nøddebrunt, og efter lod blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var utrolig god, med lidt duft af rugbrød, humle, noget krydret, sort pumpernikkel brød, og det hele balanceret med en fin sødme.
Smagen syntes jeg også var fantastisk god. Der var en krydret smag, både af rug og af pumpernikkel, en god bitterhed i baggrunden, og så en fin brændt smag,  som specielt holdt ved i eftersmagen. Jeg syntes at der var en rigtig god balance mellem det brændte, sødmen og den bagvedliggende bitterhed, som jeg en rigtig god mundfylde, og en halvlang eftersmag.
Schwarzer Kristall er simpelthen en fantastisk schwarzbier, og samlet gav jeg den en karakter på 8,5.

Niels Ivar Larsen testede i lørdags schwarzbier i Information, og gav her, ifølge Beerticker, topkarakterer til netop Schwarze Kristall og Köstritzer. Jeg kunne ikke være mere enig.

Organic IPA fra Napa Smith

På Systembolaget i Stockholm har jeg købt en amerikansk IPA med masser af bid. Jeg har den gammeldags mening, at øl skal smage af andet end humle, og der synes jeg desværre at Napa's Organic IPA falder igennem.

Napa Smith Brewery ligger i Napa dalen i USA og er et forholdsvis nyt bryggeri. De har dog en erfaren brygmester ansat nemlig Don Barkley, som har brygget mikrobryg i over 30 år. Bryggeriet skriver at deres øl brygges til at passe til mad, på linie med vin, og at de tilsætter nitrogen til deres øl, for at gøre deres flaskeøl mere friske i det, hvilket jeg synes jeg er lidt langt ude, men ok. At noget er Organic i USA kan jo ikke sammenlignes med det vi kalder økologisk, men det er jo godt at der gøres noget derhenad.

Organic IPA
Napa Smith

Organic IPA er en flot ravgylden øl på 7% alc. Den havde et tæt flødefarvet skum, som holdt længe, og efterlod lidt blonder på glasset. Jeg syntes at aromaen var rigtig god, med rigtigt meget humle bitterhed, og duft af græs, citron, melon og lidt grape.
Smagen syntes jeg var god, selvom den var rigtig, rigtig bitter. Der er ganske lidt malt sødme, men smagen domineres totalt af humlen, som smager af græs, citrus og melon. Der er ikke meget balance i øllen, det er næsten ren humle smag, så jeg syntes at det var så som så med mundfornemmelsen. Eftersmagen var til gengæld utrolig lang, og bitterheden gik her over i mere grape smag end jeg bryder mig om.
Af en amerikansk IPA er Organic IPA helt bestemt god, og jeg er sikker på at alle humle-elskerne vil være vilde med den, men det er altså for meget til mig. Jeg vil gerne have noget andet smag i min øl end bare humle, også selvom det er en IPA, men jeg ved godt at det bare er mig som er sær ;)
Jeg gav samlet Organic IPA fra Napa Smith en karakter på 7 ud af 10.

Jeg synes at det er for let at lave en øl, hvis man bare smider så meget humle i den, at man ikke kan smage andet. Så kan man jo bare tage en almindelig Carlsberg, og selv proppe en masse humle i... seriøst, det er der folk som gør :) Se fx her på den gode ølblog Pencil & Spoon. 

RyeKing - Amager-i-kansk Rug Stout

Amager Bryghus er de sidste år gået fra at brygge forholdsvis anonyme øl, til at brygge noget af landets bedste mikrobryg. Måske er de blevet inspireret af nogle af de nomader/golddiggere som brygger hos dem, eller måske er de bare blevet mere eksperimenterende. Who cares, for det virker, og de gode øl flyder i en lind strøm.

RyeKing har amagerkanerne brygget i samarbejde med amerikaneren John Laffler fra bryggeriet Goose Island. I 1988 startede Goose Island som en brewpub, men voksede sig efterhånden så stort at det ikke rigtigt kunne betragtes som et mikrobryggeri. I 2011 indtraf den endelige skandale, da Goose Island blev købt af industri mastodonten Anheuser-Busch. Man kan vel sige at de solgte ud... jeg har dog ikke hørt at øllet er blevet ringere af den grund, men man kan frygte at det ender som Ølfabrikkens sørgelige skæbne.

RyeKing
Amager Bryghus

Etiketten på RyeKing er en total amerikansk stars-and-stribes agtig sag, og det er altså lidt for meget til mig. Bush W æraens selv-fede flag tilbedelse, får det stadigt til løbe koldt ned ad ryggen på mig når jeg ser et amerikansk flag. Sorry Amager. Selve øllen er en flot, uklar, kaffesort Porter,  med et luftigt nøddebrunt skum, som hurtigt forsvandt.
Aromaen syntes jeg var ganske god, med en duft af kaffe, rugsødme, en fin bagvedliggende bitterhed, noget mørk krydret, og et snært af røg. Selv om det lyder af temmeligt meget aroma, var det ikke overvældende, men ganske stille og roligt.
Smagen var rigtig god, stadigt med kaffesmag, mørk malt, en solid rugsødme, og en meget lang kaffebitter eftersmag. Der er brugt hele 22% rugmalt, og det sætter altså sit præg på øllen. Og dog... for jeg havde faktisk forventet en mere tyktflydende, rugbrødsagtig øl, og det synes jeg desværre ikke at RyeKing er; den er tværtimod forholdsvis letdrikkelig, med en medium mundfylde.
Jeg synes at RyeKing er en rigtig god øl, men havde håbet på en øl som skulle skæres ud med kniv og gaffel, og gav den derfor samlet en karakter på 7,5 ud af 10.

Martin Goldback Olsen på Allbeer gik for nylig nærmest i ekstase over RyeKing. Det gør han nu jævnligt ;), men det plejer at være over de vandvittige kreationer fra Mikkeller. Martins anmeldelse er fantastisk godt skrevet, og kan give et mere positivt syn på øllen.

Westmalle Tripel

Jeg er stor fan af belgiske øl, og specielt af kvaliteten og integriteten hos Trappisterne. En af de bedste Trappister er, efter min mening, Westmalle da jeg synes at både deres Dubbel og deres Tripel er det ypperste af disse øltyper.

Trappistøl er jo et beskyttet varemærke, som kun må bruges af øl fra Trappist klostre, som overholder nogle skrappe betingelser. Det er der skrevet masser om, bla. i 50 Øl du skal smage før du Dør, hvor Carsten Bethelsen anpriser Westmalles gode øl. Jeg har selv besøgt klostreret 'Abdij Onze-Lieve-Vrouw Van Het Heilig Hart' hvor Weestmallle brygges, men vi kom ikke inden for murene men måtte pænt se på udefra, og nyde os en øl på den nærliggende Westmalle Café.

Westmalle Tripel er en flot gylden Ale på 9,5% alc., med et tæt hvidt skum som holdt længe og efterlod fine blonder på glasset. Jeg havde købt en 33cl flaske, i Superbest mener jeg, og jeg synes at den hører til de flotteste ølflasker overhovedet, men den fine stilistiske etikette og den specielle Trappist flaske med kant.

Tripel
Westmalle

Jeg syntes aromaen var rigtig god, med duft af korn, blomster, honning, lidt bitterhed, og en god sødme. Der er ikke så meget duft af alkohol, men den er til gengæld ret tydelig i smagen.
Smagen var fantastisk god, med lidt honning, en sødlig alkohol smag, som også blev hængende i eftersmagen, og en fin diskret bitterhed til at skabe balance. Jeg har for nyligt smagt både Chimays og St. Feuilliens Triple øl, og de er begge meget mere bitre, så meget at det nærmest dominerer smagen, men her i Westmalles Triple, er bitterheden ikke større end at den spiller fint sammen med de andre smagsindtryk. I like. Den meget smag gav en formidabel mundfornemmelse, og en halvlang eftersmag som var både sød, bitter, krydret og lidt syrlig. Jeg synes simpelthen at Westmalle Tripel er en fantastisk øl, ja faktisk den bedste belgiske Tripel jeg kender, og gav den en karakter på 9.

Man skal være opmærksom på, at Westmalle Tripel smager anderledes på 75cl flasker end på 33cl, hvilket de også selv skriver på klosterets hjemmeside. Øllen eftergærer simpelthen anderledes på den store flaske, og får mindre smag af alcohol og mere af den sødlig frugt/honning aroma og smag. Jeg tror bedre jeg kan lide øllen på de store flasker, men det er trods alt sjældent at jeg har lejlighed til at drikke en 75cl øl på 9,5%. Trods alt.

St. Eriks APA - svensk Pale Ale

Det svenske ølmærke St. Eriks ejes af importøren Galetea. De har hyret Jessica Heidrich som brygger, hvilket har været en stor success, da de har vundet adskillige medaljer for deres øl. Jeg synes at deres øl er rigtigt gode, specielt deres Pale Ale, men denne APA synes jeg desværre er jævnt kedelig.

APA
St. Eriks

St. Eriks APA er en klar gylden øl på 5% alc., med et tæt hvidt skum som relativt hurtigt forsvandt Det er en American Pale Ale brygget med Cascade humle, hvilket er en af de mindre markante af de amerikanske humler. Jeg syntes da også at aromaen var forholdsvis kedelig, med lidt duft af hø, korn, en let parfumeret bitter duft, og en syrlighed som om der er tilsat ascorbinsyre. Det ved jeg dog ikke om der er.
Smagen var desværre også forholdsvis kedelig, og uden nogen særlig mundfornemmelse. Der var lidt smag af hø, og en svag smag af humle, specielt i eftersmagen, men bitterheden var ret lav og karakterløs. Samlet syntes jeg ikke at APA er en decideret dårlig øl, den er ganske ok, jeg synes bare at den er ret intetsigende, uden hverken det ene eller det andet. Jeg gav den en karakter på 6,5.

Ifølge stilartsdefinition fra Danske Øldommere er en Amerikansk Pale Ale:

En efterhånden klassisk amerikansk øltype, som er

en mere humlet udgave af engelske pale ale.

Typisk med markant duft og smag fra de

amerikanske humletyper.

Her synes jeg altså at St. Eriks APA fejler, for her er absolut ikke nogen markant humle aroma eller smag. Ikke at den nødvendigvis skal følge denne definition, men stadigt. Den eneste anden øl fra St. Erik som jeg ikke har brudt mig om er deres Sommar, og jeg synes stadigt at de generelt laver nogle rigtigt gode øl.