07 juli 2012

Bøgedal 300 - jubilæums øl

Casper Vorting på Bøgedal bryggede i april sin bryg nr. 300, og fik i anledningen hjælp af sin gamle ven Allan Poulsen. Som jeg skrev i anmeldelsen af Bøgedal No. 275, og som omtalt i ØentusiasteN nr 68, stiftede Casper og Allan i 2001 Brøckhouse, men da de havde hver deres vision for ølbrygningen gik de hver til sit i 2004. Casper startede Bøgedal Bryghus sammen med sin kone Gitte Holmboe, og Allan drev Brøckhouse videre, til det desværre gik konkurs i 2009.

Bøgedal No 300
Bøgedal Bryghus
Bøgedal 300 er en Old Ale,  iblandet Bøgedal nr 201 og Brøckhouse Vintage 2004. Det er en utroligt flot mørkebrun øl, på 6,3% alc. Den var uklar, og havde en lille smule karbonation, som ikke holdt så længe. Skummet var tæt og lysebrunt, og forsvandt ret hurtigt.
Jeg syntes at aromaen var rigtig god, med en vinøs duft af malt og lidt træ. Smagen var fantastisk god, og her var der endnu mere af det vinøse, hvor sødmen, malten og en svag blomme smag, sammen gav en utroligt sammensat og dyb smag, med en skøn mundfylde, og en utroligt lang og sammensat eftersmag. Det er svært at beskrive, men jeg synes at Bøgedal 300 var meget mild i det, måske pga lav kulsyre, men samtidigt havde utroligt meget smag. 
Jeg gav samlet Bøgedal No 300 en karakter på 9 ud af 10.

Jeg købte Bøgedal 300 i Barleywine, og selvom jeg normalt ikke køber dyre øl, så synes jeg faktisk at 119,- ikke er så galt for en øl, som har så meget af både smag og historie. Jeg har købt en ekstra flaske til at gemme, for jeg tror at den vil gøre sig endnu bedre med en 5-10 år på bagen :)

2 kommentarer:

  1. Vi smagte den på øl-festivallen, hvor den var virkelig god (og vist nok ikke lagret så længe), men vi har købt en til at lagre i nogle år. Tror dog kun vi nøjes med 2-3 stykker :)

    Indtil da må vi nøjes med de to andre vi købte. Glæder mig især til at smage Bøgedal Hyld

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror nu heller ikke, at jeg kan vente 10 år, men det kunne da være sjovt :)
      Jeg glæder mig til at læse jeres anmeldelser.

      Slet